Der var en ældgammel gulerod,
så knoldet, så tyk og så tung,
den havde et ganske forfærdeligt mod,
den ville gifte sig med en ung, en yndig ung,
lille gulerod af røddernes fineste blod.
– Og brylluppet stod.
Beværtningen var ubetalelig god,
den kostede slet ingen penge.
De slikkede måneskin og drak dug,
tog blomsterfnug
som det kom fra mark og enge.
– Gammel gulerod hilste med et buk
og talte så langt og så længe,
de ord de klukkede kluk i kluk.
– Ung gulerod sagde ikke et muk,
sad uden at give et smil eller suk,
ung og smuk.
Hvis ikke du tror,
spørg amagermor!
