Ifølge Wikipedia:
Elise Ahlefeldt-Laurvig (født 17. november 1788 på Tranekær Slot, død 21. marts 1855 i Berlin) var en dansk grevinde, der var en kulturpersonlighed i begyndelsen af det 19. århundrede i Danmark og Tyskland.
Elise Ahlefeldt-Laurvig, hvis fulde navn var Elisabeth Davidia Margarethe Ahlefeldt-Laurvig (eller Ahlefeldt-Laurvigen), var datter af Frederik Ahlefeldt-Laurvig og dennes hustru, Louise Charlotte Hedemann. Hun var enebarn og blev ret frit opdraget. På Tranekær Slot kom der mange gæster, og Elise Ahlefeldt-Laurvig førte sig snart frem med sikkerhed i selskabslivet.
Hun havde en kort affære med en officer, hvilket resulterede i, at hun i 1807 fødte et uægteskabeligt barn, som blev bortadopteret til tyske forældre, og som hun først i 1823 optog kontakt med. I mellemtiden var hun taget med sin mor til Tyskland, hvor hun ved et badested i Bad Nenndorf nær Hannover mødte den tyske krigshelt Ludwig Adolf Wilhelm von Lützow, som hun – trods faderens modstand – giftede sig med i 1810.
I sin ungdom var prins Christian, den senere kong Christian 8., ofte gæst på Tranekær, og han havde et godt øje til den unge datter af huset. Ifølge en teori fødte Elise Ahlefeldt-Laurvig i 1805, hvor hun opholdt sig i Odense, et barn, hvis far var Christian 8. og derfor blev bortadopteret; barnet skulle være H.C. Andersen. Rygterne trivedes allerede tidligt i H.C. Andersens karriere som følge af hans ret lette adgang til kongehuset og bedre kredse i København.
Frederik (Frits) Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947) kom til verden på "Broløkke" på Langeland som søn af lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig og baronesse Johanne I. B. A. Wedell-Wedellsborg. Han bestod en økonomisk-statistisk eksamen og var i flere år tilknyttet diplomatiet. Senere drev han flere godser og udfoldede samtidig et stort historisk forfatterskab.
I 1923 fik han udgivet sin bog om Elise, der indledes med:
FORORD
Nærværende Bog er bygget paa Studier, jeg har foretaget i Rigsarkivet, i Arkivet paa Tranekjær og i Goethe-Schiller-Arkivet i Weimar; desuden har jeg benyttet Breve og Optegnelser, som velvilligst ere blevne mig overladte af Dr. phil. Bobé, Fru Tutein, f. Gerstenberg, Immermanns Dattersøn, Professor ved Universitetet i Rostock, Geffcken, Overlærer Seher i Wetzlar og Immermanns Svoger, Justitsraad Niemeyer. Til de trykte Kilder henvises paa forskjellige Steder i Bogen.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.