Jacob Pedersen Bruun (1645-1717) kom til verden i Aalborg som søn af en købmand. I 1669 ses han som hører ved skolen i Aalborg, hvor han ragede uklar med rektor og blev afskediget. Fra 1670 og til sin død var han sogneræst i Skæve ved Dronninglund. 

Daniel Høffding Wulff (1829-1900) var født i Fredericia som søn af en adjunkt og valgte selv samme livsbane, idet han blev adjunkt og senere lektor ved Aalborg katedralskole. Han var en aktiv foreningsmand, som i en periode var medlem af Aalborg byråd og samtidig medstifter af "Det jydske historisk-topografiske Selskab", der fra 1866 udgav "Samlinger til jydsk Historie og Topografi", hvis redaktør han var i adskillige år. Selv bidrog han også med en del artikler, bl.a. i 1886-88 artiklen om Jacob Pedersen Bruun.

Jeg har scannet artiklen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.