Schøller Parelius Vilhelm Birkedal (1809-1892)  var født på Ålebækgård på Møn som søn af en godsinspektør. Han blev student som 20-årig fra Borgerdydskolen på Christianshavn og cand. theol. 5 år senere. Fra 1869 ses han som valgmenighedspræst i Ryslinge.

I 1890-91 fik han udgivet sin selvbiografi i 3 bind. Værket afsluttes med et fyldigt navneregister og indledes med: 

Forord.

 

Jeg havde tænkt, at de følgende Optegnelser af Oplevelser i mit lange Liv skulde henligge, for først at offentliggjøres efter min Bortgang fra denne Verden. Der var imidlertid et Ord, der henvendtes til mig af en Mand, hvem jeg meddelte denne Tanke, der slog Hovedet paa Sømmet. Han ytrede nemlig, at jeg under Forudsætning af, at jeg vilde komme til at udtale mine Domme om Personer og Tilstande fra mit Standpunkt, vilde forholde mig værdigst og aabnest, naar jeg, ved at udgive disse mine Livserindringer i levende Live, ikke unddrog mig det personlige Ansvar for mine Udtalelser, men derved erklærede mig villig til at staa for Skud overfor Angreb og Imødegaaelse fra dem, der maatte mene, at jeg havde begaaet Fejltagelser eller endogsaa Uretfærdigheder, baade hvad Kjendsgjerninger og Personligheder angaar. Jeg fandt dette Ord følgeværdigt og mest stemmende med mit eget Ønske om at være vederheftig. Men deri ligger da ogsaa Dette: at jeg ikke, om jeg lever saa længe, skal undslaa mig for at tilstaa og bede om Forladelse, naar det virkelig bevises mig, at jeg har fejlet. Naturligvis ere mine Bedømmelser udgaaede fra mit eget Stade, og kan derfor ikke forandres i Kraft af Indsigelser fra et ganske andet.

Man kan ganske vist finde, at jeg har stundom været alt for hensynsløs i mine Meddelelser om de Forskjellige og det Forskjellige, og at jeg har draget altfor Meget af personlige Udtalelser ind under det Stof, jeg behandler, har ladet det hist og her noget skorte paa Takt med Hensyn til at drage Grændsen for det Tilladelige og Utilladelige i Fremdragelsen af gjorte Erfaringer. Det er muligt, at Man heri kan have Ret, og jeg selv er bange for, at det i et Par Tilfælde er sket, og i saa Fald beder jeg om velvillig Tilgivelse. Men jeg kan kun hertil sige, at jeg er mig bevidst at have stræbt alene at meddele Det, hvad jeg ansaa for karakteristiskt for vedkommende Personer eller for Samfundstilstande. Fremfor Alt har det været min Bestræbelse at undgaa at saare Hjertet ikke blot hos Venner, men ogsaa Modstandere. Jeg faar da finde mig i at blive angrebet, med Rette eller Urette, for min mulige Hensynsløshed eller, om Man vil, Taktløshed. løvrigt vil jeg gjøre Biskop Martensens Ord til mine, naar han i Forordet til anden Del af sin Levnetsskildring udtaler sig saaledes:

«Jeg har ved Udgivelsen af disse Meddelelser ikke villet følge deres Eksempel, der først udgive deres Memoirer efter deres Død, og, som det er blevet udtrykt, først ville tale til Offentligheden hinsides Graven, fra den anden Side af Graven, hvor de ikke mere af Mennesker kunne drages til Ansvar. I Modsætning hertil har jeg fulgt deres Eksempel, der udgive deres Livserindringer i levende Live, og af hvilke Flere saa at sige have villet tale «fra Gravens Rand”. Idet jeg i nærværende Skrift i min høje Alder indtager det Standpunkt at tale ikke hinsides Graven, men «fra Gravens Rand”, maa det for mig være den højeste Lov uforbeholdent at udtale, hvad der for mig staar som objektiv Sandhed, selv om andre Hensyn herved trænges tilbage. Kun ved den uforbeholdne Udtalelse kunne Meddelelser som de nærværende faa noget Værd, uden denne blive de værdi- og betydningsløse.”

 

                                                                                                                                 V. B.

Det Kongelige Bibliotek har scannet de 3 bind. Jeg har efterbehandlet disse scanninger til pæne og søgbare PDF-fil, der kan downloades via disse links:

Første Afdeling

Anden Afdeling

Tredie Afdeling