Adelaide Caroline Johanne Brun (1792-1857) kom til verden på "Sophienholm" i Frederiksdal som datter af en velhevande købmand. Fra sin tidlige ungdom blev hun kendt for sine evner til at optræde med sang og dans. Hun udviklede en særlig evne til i attituder at genskabe figurer fra billed- og digtekunstens verden. I 1816 blev hun viet til den østrigske gesandt i Danmark greve Louis Philippe de Bombelles.
Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var født i København som søn af en bogbindermester. Han blev student som 19-årig og påbegyndte sprog- og litteraturstudier på Københavns Universitet, men fik ikke eksamen. I stedet drev han historiske studier i Rigsarkivet, og allerede i 1889 fik han optaget sin første artikel i Personalhistorisk Tidsskrift. Fra 1898-1905 var han assistent i Rigsarkivet, derefter sekretær i Dansk Forfatterforening og efterfølgende lærer ved officersskolen. I 31 år var han formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Han forsvarede en doktordisputats i 1910 og var fra 1921 og til sin død kongelig ordenshistoriograf. Hans forfatterskab omfatter en usædvanligt stort antalt bøger og artikler af historisk og personalhistorisk art.
Bobé indleder sin beskrivelse med:
Som en af sin Tids mest fejrede Kvindeskikkelser, hvis klassiske Skønhed i Forbindelse med hendes Sangkunst, mimisk-plastiske Dans og Fremstillinger er bleven prist af Digtere i flere Tungemaal, vil Ida Brun, Grevinde Bombelles, endnu tit og længe blive erindret. I dansk Digtning lyser hendes Navn som Sofienholms skønne Sangerske og Sylfide, som den vingefavre Fugl fra Paradis i Baggesens poetiske Hyldest og end mere i det levendegjorte Billede af hende i Rosentiden, som J. L. Heiberg har givet i sit betagende Mindedigt. I den fremmede Litteratur har A. W. Schlegel i klangfulde Strofer forherliget hendes berømte Attituder, medens Lamartine i sin billedrige, melodiøse Harmoni „La voix humaine“ har hyldet hende som Sangerinde af Verdensry.
En længst forglemt Sang, i hvis Foredrag Ida Bruns Stemme skal have grebet Tilhørerne ved dens rene milde Klang og Inderlighed, begynder med Ordene: Ombra adorata. Selv vil hun atter og atter blive husket blandt les ombres chéries, hine venlige Skygger, om hvilke det er sagt, at én af dem betyder mere end Tusinde af den levende Slægt.
Jeg har scannet den velillustrerede bog til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.