Charlotte Helene Frederikke Bournonville (1832-1911) var næstældste datter af den berømte balletmester August Bournonville. Hun debuterede som sanger i 1857 i Stockholm. Tre år senere debuterede hun på Det Kongelige Teater. Hun havde ikke det store sceniske sangtalent, men høstede stor ære af at være lærer for Christian 9.s døtre, hvilket medførte en udnævnelse til Kongelig kammersangerinde i 1864. Charlotte Bournonville optrådte som skuespiller i adskillige skuespil af Holberg. I juni 1883 trak hun sig tilbage fra scenen.
I 1903 fik hun udgivet: "Erindringer fra Hjemmet og fra Scenen", som hun indleder med:
Erindringer.
Oprindelig har jeg troet, at kun store betydelige Mennesker, der har udrettet noget virkeligt her i Verden, burde meddele deres Erindringer; men disse, Skabningens Ypperste, har fra deres ophøiede Standpunkt, neppe faaet Ledighed til at iagttage deres Omgivelser saa meget som vi ringere Dødelige, der lykkeligvis har kunnet glædet os over Storhederne, til Trøst og Husvalelse for den vemodige Følelse, at vi, trods vor gode Villie og ærlige Stræben, aldrig har kunnet iværksætte en Hundrededel af vore gode Forsætter. — Nu derimod er jeg naaet til den Anskuelse, at ethvert Menneske bør nedskrive sine Minder. Om end disse Smaabegivenheder ikke fortjener Plads i Historien, saa kan de dog give et Billede eller idetmindste et svagt Omrids af den Tid, hvori de foregik, og af de Personer, der omtales. — Imidlertid havde jeg vist neppe selv havt Mod til at udgive mine Erindringer, ifald jeg ikke var blevet opfordret dertil af Mennesker, hvis Dom om mine smaa litteraire Forsøg har opmuntret mig meget, og hvis Oprigtighed jeg har fuld Tillid til. Jeg har desuden lagt Mærke til, at man altid er overbærende ligeoverfor Dilettanter, og jeg haaber, at denne Overbærenhed skal komme mig til gode, da jeg, som Skribentinde, er en „Fuldblods-Dilettant“ ; og desværre er jeg for gammel til nogensinde at naae Kunstnerrang i den Retning, selv om jeg virkelig besad nogle Evner og anvendte den største Flid paa at uddanne dem. Det er ogsaa muligt, at mine 70 Aar kan paaregne endnu større Skaansomhed fra Publikums Side, navnlig hvis jeg skulde henfalde til altfor megen „Snakkesalighed“, en Feil, som jo let følger med Alderen. For mig selv har det været en Forfriskning, en stor Opmuntring, at fordybe mig i Minderne fra den interessante, bevægede Tid, hvori jeg har levet, og hvorfra jeg har modtaget saa rige Indtryk, at de har formaaet at kaste Giands over hele Livet og bevare Sjælens Ungdom langt ind i Alderdommens Dage.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.
I 1906 fik hun udgivet: "Skyggerids af gamle Minder". Du kan læse om denne titel via dette link.