Schøller Parelius Vilhelm Birkedal (1809-1892)  var født på Ålebækgård på Møn som søn af en godsinspektør. Han blev student som 20-årig fra Borgerdydskolen på Christianshavn og cand. theol. 5 år senere. Fra 1869 ses han som valgmenighedspræst i Ryslinge.

Johannes Monrad (1876-1948) kom til verden i Farum som søn af en kapellan. Efter at have taget teologisk embedseksamen underviste han nogle år. Fra 1917 var han medforstander for Ryslinge Højskole, og fra 1929 sognepræst i Kølstrup.

I 1919 fik han udgivet sin biografi over Birkedal. Han indleder bogen med:

De skulde have ny Sognepræst i Ryslinge. Det var i Aaret 1849, og man var i den midtfynske Landsby ikke lidt optaget af Sagen — trods Krig og Forhandling om den ny Grundlov.

Kongen havde kaldet en Mand, der indtil for få År siden havde underskrevet sig Vilhelm Birchedahl, og som kom ovre fra Sønder Omme ude på den jyske Hede.

Der gik Rygter om, at han var en dygtig Mand, der havde sluttet sig til den kirkelige Anskuelse, som var Grundtvigs. Og man sagde, at han var en skrap Prædikant, der ingen skånede i sine Taler, men også en Mand, der havde en særlig Evne til at bevæge Menneskers Hjærter.

Den fjerde Søndag efter Påske holdt han så sin Tiltrædelsesprædiken i Ryslinge for en overfyldt Kirke, og det viste sig, at Rygtet ikke havde løjet. Den nye Præst talte så indtrængende alvorligt om Menneskets Synd og så smeltende blødt om Guds Nåde, at alle måtte lytte, og mange måtte betages.

En opvakt Gaardmand, der var til Stede, og som blev en af Præstens bedste Venner, beretter, at det var tydeligt at mærke, at det var en Tale, der kom fra Hjærtet, og ikke en Prædiken, der var studeret efter Skriftens Bogstav, skønt den var i den nøjeste Overensstemmelse dermed.

Den samme Mand gør opmærksom på, at man den Dag i Ryslinge Sognekirke fik et Ord at høre om levende Kristendom, der i Indhold og Fylde overgik alt, hvad der hidtil havde været talt og prædiket på disse Egne. Og heri havde han Ret. På Fyn fik den ny Ryslingepræst en overordentlig Indflydelse.

Men også ud over Sognets og Øens Grænser nåede hans Røst. Ingen af Grundtvigs Lærlinge er nået så vidt med sine Ord.

Ja, i Kraft af sin Livsførelse og sine Evners Art nåede han at få sit Navn indskrevet i det danske Folks og den danske Kirkes Historie.

Men Begyndelsen til Virksomheden udenfor en mindre Kreds blev gjort hin fjerde Søndag efter Påske.

Det er derfor forståeligt, at vi spørger: Hvem var denne Prædiker, og med hvad Ret talte han?

Jeg har benyttet mig af Det Kongelge Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.