Emmy Drachmann (1854-1928) var datter af papirfabrikant Frederik Leopold Culmsee og voksede op på Havreholm Papirfabrik i Esrom ved Hornbæk. Som ung rejste hun en del rundt, og i 1878 kaldtes hun til København af Holger Drachmans søster. Holger Drachmann havde fået et sammenbrud, da Emmys søster havde forladt ham. Det endte med ægteskab mellem Emmy og Holger. Emmy hjalp Holger med oversættelser og fik også selv udgivet en del bøger. I 1925 udkom hendes erindringer om barndom og ungdom. Den indledes med disse forord:
Da jeg i 1914 begyndte at nedskrive mine Erindringer, var det en stærk Trang hos mig til, navnlig for mine Børns Skyld, at faa det Billede frem af Holger Drachmann — deres Far —, som for mig er det væsentligste, Billedet af den H. D. jeg kendte, og ved hvis Side jeg levede i en Række af Aar.
Oprindelig var det min Hensigt at skrive disse Erindringer kun for mine Børn. Men efterat H. D. er død, og der Gang paa Gang kommer ganske vildledende Beskrivelser af ham frem for Offentligheden, besluttede jeg at udvide Rammen, saaledes at disse Memoirer ikke udelukkende blev mine Børns private Eje, men at de ogsaa blev tilgængelige for andre deri interesserede Læsere.
Derved er Bogen vokset i Omfang, saa at jeg har set mig nødsaget til at dele den i to Dele. Da hverken H. D. eller jeg førte Dagbog, har det været meget svært for mig, gennem spredte Optegnelser i Notebøger, Skitsebøger, Randbemærkninger i Almanakker og lignende at samle Materialet til en Beskrivelse af H. D.s Liv i Perioden nærmest fra Slutningen af 70erne til Begyndelsen af 90erne. Paa faa Undtagelser nær har jeg af H. D.s Breve kun dem, der er skrevet til mig selv; derimod har jeg gengivet Dele af Breve til ham fra kendte Mænd, der havde Betydning for ham og hans Udvikling.
Efter at Manuskriptet til det foreliggende Bind var færdigt, gennemarbejdede jeg paany Bogen, idet jeg navnlig i Slutningen medtog nogle flere Breve, for yderligere at belyse det begyndende Brud mellem H. D. og hans tidligere Venner indenfor Venstrepartiet. Dog mener jeg ikke, at disse Memoirer, som til Tider, hvor jeg ansaa det for nødvendigt, er ret personlige, skal gælde for et litteraturhistorisk Arbejde — det er Mennesket Holger Drachmann jeg har ønsket at give et Billede af.
Forfatteren O. C. Molbech skylder jeg stor Tak for den Elskværdighed, hvormed han for mig har søgt Oplysninger i Biblioteker, Teatre og andre Steder.
Emmy Drachmann.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.