Johannes Henrik Tauber Fibiger (1821-1897) kom til verden i Nykøbing F. som søn af en overlærer. Som 16-årig blev han student, og 8 år efter tog han teoligisk embedseksamen. Herefter underviste han nogle år, og fra 1874 ses han som sognepræst i Vallensved. Fra 1881-95 var han sognepræst i Ønslev og Eskilstrup.

Karl Adolph Gjellerup (1857-1919) var født i Roholte ved Præstø som søn af sognepræsten. Han blev tidligt faderløs og opdraget hos moderens fætter Johannes Fibiger. Som 17-årig blev han student, og 4 år senere bestod han teologisk embedseksamen. Forinden var han blevet optaget af filosofi og litteratur og debutered som forfatter i 1878 med "En Idealist". Hans forfatterskab udvuklede sig og blev meget anerkendt. I 1917 delte han Nobelprisen i litteraur med Henrik Pontoppidan.

I 1898 fik Karl Gjellerup udgivet sin plejefars erindringer: "Mit Liv og Levned - som jeg selv har forstaaet det". Bogen indledes med (i uddrag):

FORORD.

 

Ved min Pleiefader Johannes Fibigers Død (13. Nov. 1897) tilfaldt der mig den Opgave, at besørge Udgivelsen af det Memoireværk, som ban efterlod. Manuscriptet var allerede kjendt af Flere, som levende ønskede at se det offentliggjort — Prof. Høffding udtalte sig derom i den Nekrolog, som han skrev til »Politiken« — og det var ogsaa Fibigers eget Ønske. Da vi talte derom i de sidste Dage, og hans Hustru yttrede, at der var en Del Steder deri, som man ikke godt kunde lade trykke af Hensyn til nulevende Personer, sagde han: »Aa, det gjør saamænd ikke Noget, lad det blot blive trykt altsammen.«

»Altsammen« vilde nu imidlertid sige omtrent 1700 tæt skrevne Kvartsider, og jeg havde allerede den Gang — uden at kjende Værket — mine praktiske Tvivl om Udgivelsens Mulighed. Min Opgave blev derved siden, efter Samraad med min Forlægger, nærmere bestemt som den at reducere 1700 Sider til knap 600. Og da jeg havde gjort mig fortrolig med Indholdet, forøgedes Vanskeligheden, men ogsaa Interessen ved Opgaven, idet det stillede sig som en bydende Fordring, ikke at meddele Uddrag, der sammenholdtes ved refererende Overgangsstykker fra Udgiverens Pen; Strygningerne maatte foretages saaledes, at Fortællingens Traad eller rettere Traade ingen Steder brast. Memoireværket var i sine fem Bind en Bog — om end en ofte nok uformelig udførlig Bog — og en Bog maatte det vedblive at være; ja mer endnu — den samme Bog. Dermed vare ogsaa saadanne Forkortelsesforsøg udelukkede, der indskrænkede sig til et enkelt Synspunkt: f. Ex. at man sagde, det kommer først og fremmest an paa at faa alt om Forfatteren selv med; naar først det er bjerget, saa kan man se hvad der bliver tilovers af Plads for det øvrige Stof. Tvertimod maatte alle de givne Synspunkter fastholdes og gjennemføres.

Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen, der er uden ophavsret. En søgbar PDF-fil kan downloades her fra siden via dette link