Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) kom til verden i præstegården i Udby sogn ved Vordingborg som søn af sognepræsten. Han gik i faderens fodspor og blev allerede som 20-årig teologisk kandidat. Derefter virkede han som huslærer nogle år, kapellan for sin fader, sognepræst i Præstø m.m., og fra 1839 ser vi ham som sognepræst i Vartov, hvor han virkede indtil sin død. Han lagde navn til grundtvigianismen, og vi kender ham som salmedigter, forfatter, historiker og politiker. Erholdt i 1861 i anledning af sit 50-års præstejubilæum rang af Sjællands Biskop. Han regnes for en af Danmarks største kultupersonligheder i 1800-tallet.
Ludvig Peter Schrøder (1836-1908) var født på Christianssæde Skovridergård i Skørringe sogn på Lolland som søn af skovrideren. Han fik en teologisk kandidateksamen og blev i en ung alder forstander for Rødding Højskole. Senere overtog han Askov. Som erklæret grundtvigianer skrev han en del biografier om grundtvigianske foregangsmænd, ja - også om Grundtvig selv.
I 1883 fik Scrøder udgivet: "N. F. S. Grundtvigs Barndom og Første Ungdom (1783-1896)", som han indleder med:
Til Læserne.
I mange Aar har det hørt til mine kjæreste Sysler at forberede mig til en Gang udførligt at fortælle Grundtvigs Levnedsløb. Men alt som Tiden gaar, kommer der mere og mere frem, der kan lyse op over det store Æmne. Den, der er nogenlunde hjemme i, hvad der foreligger trykt, maa være beredt paa, at det, han har at meddele, snart kan faa en ny Belysning, naar der bliver fremdraget ny Rækker af hidtil utrykte Digte, Breve og Prædikener, hvoraf der jo endnu forefindes mange. Man kan da komme til at spørge sig selv, om det ikke er bedst indtil videre at lade det bero med mundtligt at fortælle, hvad der nu kan vides, og opsætte at beskrive Grundtvigs Liv. Imidlertid har baade H. Brun i Norge offentliggjort sine Samlinger til en Levnedstegning af Grundtvig, og Winkel-Horn har begyndt at udgive en udførlig Levnedsbeskrivelse, som skal foreligge færdig til Hundredaarsdagen for Grundtvigs Fødsel. Disse Værker kunde være en Grund mere for andre, der syslede med lignende Arbejder, til i alt Fald indtil videre at lade dem ligge. Jeg har dog ikke kunnet overtale mig til helt at gjøre dette. Ved at læse Bruns og Winkel-Horns Fortællinger om Grundtvigs Barndom og tidlige Ungdom har jeg ikke fundet, at de gjorde mit Arbejde overflødigt. Og saa har jeg bestemt mig til at udgive en Beskrivelse af den Tid i Grundtvigs Liv, der gaar forud for hans Optræden som Forfatter.
En Del af Forarbejderne til, hvad der her fremlægges, har før været offentliggjort i nordisk Maanedsskrift (især i anden Halvaargang for 1874) og i Højskolebladet for 1880. I dette sidste Blad havde jeg lovet at lade et Stykke trykke om Grundtvigs Studentertid. Men det forekom mig at blive for stort til et Blad af denne Slags, og dette var da en ydre Grund for mig til efter Overenskomst med Bladets Udgiver at lade det blive en Del af en Bog, som han da skulde lade udgaa paa sit Forlag.
For en Del vil det bero paa den Maade, hvorpaa denne Bog bliver modtaget, om den ad Aare skal fortsættes med en anden om Grundtvigs Livsudvikling og Digtning i Aarene 1806—10, en tredje vedrørende Tiden fra 1811 — 15 o. s v. Men jeg har i hvert Fald ikke Hast med at fortsætte Værket. Derfor har jeg søgt at afrunde det, der nu bliver trykt, til et selvstændigt Hele, og for at gjøre det saa brugeligt som muligt for dem, der vil nytte, hvad jeg deri har samlet til Oplysning om Grundtvig og de af hans samtidige, han kom i nærmere Forhold til, har jeg ment det rigtigst straks at medgive Bogen en Navneliste.
Velvillige Læsere bedes at tage Bogen som et Vidnesbyrd om mit Ønske: efter Ævne at bidrage til paa en frugtbar Maade at festligholde Hundredaarsdagen for Grundtvigs Fødsel. De Træk, Bogen indeholder til Oplysning om Barnealderens og Ungdomsaarenes Betydning som Forberedelse for de senere Livstider, gjør den særlig skikket til at være et Festskrift fra en af de Skoler, hvor Grundtvigs Oplysning om Menneskelivet ikke blot fremhæves, men ogsaa tages til Rettesnor i Gjerningen.
Folkehøjskolen i Askov i Juli 1883.
Ludvig Schrøder.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.