Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) kom til verden i præstegården i Udby sogn ved Vordingborg som søn af sognepræsten. Han gik i faderens fodspor og blev allerede som 20-årig teologisk kandidat. Derefter virkede han som huslærer nogle år, kapellan for sin fader, sognepræst i Præstø m.m., og fra 1839 ser vi ham som sognepræst i Vartov, hvor han virkede indtil sin død. Han lagde navn til grundtvigianismen, og vi kender ham som salmedigter, forfatter, historiker og politiker. Erholdt i 1861 i anledning af sit 50-års præstejubilæum rang af Sjællands Biskop. Han regnes for en af Danmarks største kultupersonligheder i 1800-tallet.
Frederik Sixtus Otto Alfred Petersen Nygaard (1845-1897) kom til verden i Holbæk som søn af borgmesteren og kom i dåben til at hedde Frederik Sixtus Otto Alfred Petersen. Efternavnet Nygaard fik han efter en senere stedfader. Han blev teologisk kandidat som 25-årig. Kort derefter ses han som lærer ved Ryslinge Højskole og senere som højskoleforstander i Jylland og sognepræst på Mors. Fra 1882 og til sin død var han præst ved valgmenigheden i Sønder Næraa. Fra 1883 var han tillige præst ved Odense Valgmenighed. Han er kendt som forfatter til et antal artikler og bøger, bl.a. nogle biografiske skildringer af danske kulturpersonligheder.
Den fulde titel er: "N. F. S. GRUNDTVIG's Stilling til en Udtrædelse af Statskirken og "Kalkbrænderi-Forsamlingerne".
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.