Rasmus Hansen (1820-1896) blev født på en gård i Egebjerg, Kirkeby sogn på Sydfyn. Efter at have deltaget i treårskrigen overtog han sin fødegård, hvor han boede indtil sin død. Han nedfældede sine krigserindringer, som blev udgivet af sønnen:
Hans Rasmussen Egebjerg (1860-1924), der blev født på gården i Egebjerg og i dåben kom til at hedde Hans Rasmussen. Efter tjeneste i landbruget kom han på højskole, blev uddannet journalist og virkede i mange år som avisredaktør.
Bogen indledes med disse forord:
De her foreliggende Skildringer fra Krigsaarene 1848—50 er, paa Grundlag af Dagbogsoptegnelser i Krigen, umiddelbart efter denne nedskrevne af min Fader, Rasmus Hansen, Egebjerg, der som Menig i 5. Forstærkningsbataillon var med i de to sidste Krigsaar, og bl. a. deltog i Slagene ved Fredericia og Isted. Sidstnævnte Sted blev han haardt saaret og maatte derefter i over et halvt Aar ligge paa et københavnsk Lasaret, hvor han, efter enstemmig Indstilling fra sine Kompagnikammerater, fik Dannebrogskorset overrakt af Frederik den Syvendes egen Haand. I 1851 blev han hjemsendt, men beholdt Resten af sit Liv en stiv Arm som Minde om Krigen. I 1859 overtog han sin Fødegaard i Egebjerg, hvor han boede indtil sin Død den 28. April 1896.
Fader hørte til de faamælte Mænd, der yderst sjældent talte om egne Oplevelser og Bedrifter i Krigen. Men sine Erindringer og Indtryk fra Krigsaarene havde han nedstrevet i en Bog, som han inden sin Død overlod mig til Afbenyttelse efter bedste Skøn, og som jeg nu offenliggør som et lille Mindesknft om de store Begivenheder i vort Land for 50 Aar siden.
Disse „Erindringer" bringer selvfølgelig ikke nye, hidtil ukendte Oplysninger om de faktiske Begivenheder, der er belyste gennem store historiske Værker. Paa et og andet Punkt kan Fremstillingen maaske endogsaa være mindre Historisk korrekt. Men hvad der forekommer mig at give „Erindringerne" Værdi og gøre dem fortjent til at kendes af flere, er dette, at de giver et livfuldt og sandt Billede af Krigsbegivenhederne, saaledes som disse fremstillede sig for en menig Deltagers Opfattelse. Dette Billede er paa væsenlige Omraader ret forskelligt fra de sædvanlige poesirige Slagmalerier. Men den Omstændighed, at Erindringerne ikke er skrevne med Offenligheden for Øje, turde vel tale for, at Billedet er mere virkelighedstro end mange af de Beskrivelser, der skildrer Krigen næsten som en Fest. Og i hvert Fald tror jeg, det kan have sin kulturhistoriske Betydning at faa fremdraget, hvorledes en fædrelandssindet, dybt religiøst bevæget, men i hele sin Færd og Tankegang jævn og stilfærdig Menigmand opfattede de Begivenheder, der havde faa stor og indgribende Indflydelse paa vort Folks Skæbne for 50 Aar siden.
Overfor dem, der muligvis kan mene, at Sproget i disse „Erindringer" ikke er en jævn Bondekarls fra Aarhundredets Midte. skal jeg kun gøre opmærksom paa, at Fader, skønt udgaaet fra et gammeldags Bondehjem og kun undervist i en højst tarvelig Landsbyskole, som ungt Menneske havde læst mere, navnlig af historiske Skrifter, end almindeligt for hans Tid og Stand, og at denne Læsning naturligt havde præget baade hans Tankegang og Fremstilling. Denne er helt igennem hans egen. Naar undtages nogle uvæsenlige Udeladelser af overflødige Gentagelser og de strængt nødvendige, rent sproglige Rettelser, har jeg intet forandret i Fremstillingen, men gengiver den, som den foreligger fra Forfatterens Haand, idet jeg hermed anbefaler den til ærede Læseres velvillige Opmærksomhed.
Udgiveren.
Jeg har scannet bogen, der er trykt med gotisk skrift, til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.