Niels Heldvad (1564-1634) var født i Hellevad sogn i Sønderylland som søn af sognepræsten. Efter studentereksamen fra Lübeck og rejser i de baltiske lande studerede han i Rostock i 3 år. Herefter vendte han hjem og afløste sin fader. Senere kom han til København, hvor han blev udnævnt til kgl. hofastrolog, -astronom og -mathematicus. Han er kendt for et stort forfatterslab omfattende bl.a. historiske værker og almanakker.

Hans Valdemar Gregersen (1920-2006) kom til verden i Bolderslev i Sønderjylland som søn af en gæstgiver. Han blev cand. mag. i historie, geografi og tysk. Som historisk forfatter leverede han mange artikler til Sønderjyske Årboger og fik udgivet adskillige bøger, bl.a. i 1957 om Niels Heldvad. Han indleder med:

FORORD

 

Hensigten med det foreliggende arbejde vil være nået, dersom det kunde yde et bidrag til, at Niels Heldvads liv og virke bevares i levende minde, ikke mindst hos historisk interesserede i hans snævrere hjemstavn.

Det har derfor været mig en stor glæde, at »Historisk Samfund for Sønderjylland« straks stillede sig imødekommende over for tanken om udgivelsen af denne levnedsskildring i samfundets særlige »skriftrække«, og jeg vil gerne på dette sted bringe redaktionsudvalgets medlemmer, professor Troels Fink, landsarkivar Johan Hvidtfeldt, arkivar Peter Kr. Iversen og fhv. højskoleforstander Hans Lund, min hjerteligste tak herfor.

For gode råd og tilskyndelser vil jeg endvidere gerne takke cand. mag. Hans Peter Clausen og pastor Urban Schrøder, ligesom jeg er bibliotekar Hagbar Hansen, Struer Bibliotek, stor tak skyldig for utrættelig hjælpsomhed ved fremskaffelsen af den benyttede litteratur. For understøttelse til arbejdet bringer jeg »Den grevelige Hjelmstierne-Rosencroneske Stiftelse« og »Carlsen-Langes Legatstiftelse« min bedste tak.

                                                                                                                       H. V. Gregersen.

På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.