Jens Michael Hertz (1766-1825) kom til verden i Ørslev ved Vordringborg som søn af en skovrider. Han blev student som 18-årig og teologisk kandidat 3 år senere. Efter at have været sognepræset ved flere menigheder, kom han i 1894 til Roskilde, hvor han var domprovst indtil 1819. Herefter var han biskop over Ribe Stift. Ifølge Wiberg: Vandt almindelig Høiagtelse og Hengivenhed ved sin velgiørende Virksomhed og sin elskværdige Charakteer, sin Nidkjærhed og Retfærdighed i Forbindelse med Mildhed og Humanitet; han var en ualmindeligt duelig Forretningsmand, en erfaren Skolemand og en fortrinligt begavet Taler; ogsaa Digter („det befriede Jerusalem“).

Lucie Elise Hertz (1800-1883) kom til verden i Butterup som eneste datter af ovennævnte. I 1825 blev hun viet til sognepræsten i Bogense Hans Jacob Fich.  

Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.

Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind. 

I 1909 fik de udgivet bind nr. X: "Domprovsten i Roskilde : Brudstykke af en Familiekrønike". Bogen indledes med (i uddrag):

Forfatterinden Lucie Elise Fich, Domprovst Hertz's eneste Datter, blev i Aaret 1852 Enke efter et langt og lykkeligt Ægteskab med Konsistorialassessor, Sognepræst i Bogense Hans Jacob Fich. Omtrent ti Aar efter, da hun var 63 Aar, begyndte hun at nedskrive det, som hun kalder: Characteristisk Slægtregister over Familierne Hertz, Fich og Flere dem Vedrørende. Samlet efter Hukommelsen af Elise Lucie Fich, født Hertz, begyndt i 1863.

Men det blev mere end et Slægtregister.

Den gamle Dame, som havde bosat sig i Odense, hvor hun først døde 1883, blev det efterhaanden en Livsopgave at skrive en hel Familiehistorie, i hvilken alle hendes Familiemedlemmers og deres Venners Liv og Levned bliver „charakteriseret“, som hun kalder det, deres Ydre og Indre nøjagtig beskrevet, alle Familiebegivenheder omtalte og belyste, og alt hvad der hænder og sker berettet, selvfølgelig kun for saavidt det vedrører Familien.

Paa den inderligste Maade bliver man ført ind i et Familieliv for 100 Aar siden, saaledes som det blev levet i de mere dannede og nogenlunde velhavende Krese i en Provinsby, og selv om Familiens egne Medlemmer i og for sig ikke har Krav paa særlig Interesse, fanges man dog ind og omfatter dem efterhaanden med varme Følelser, især da man i Provstegaardens vidt bekendte, hyggelig gæstfri Stuer træffer Navne, der hørte eller senere hører til de berømteste i Videnskab, Digtning og Musik.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.