Bernhardt Severin Ingemann (1789-1862) kom til verden i præstegården i Torkilstrup som søn af sognepræsten og provsten for Falster Nørre Herred. I mange år læste han jura på Universitetet uden at tage embedseksamen. En 5-årig friplads på Valkendorfs Kollegium brugte han til digterisk virksomhed, hvorefter han tog på en kongeligt finansieret dannelsesrejse til europæiske kulturbyer. I 1882 blev han lektor i dansk ved Sorø Akademi, hvor han virkede indtil nedlæggelsen i 1849, de sidtse 7 år som forstander. Mest kendt er han for sit store og anerkendte forfatterskab af salmer, digte og historiske romaner.

Kjeld Galster (1885-1960) var født i Nørresundby som søn af en fabrikant. Som 19-årig blev han student fra Aalborg og 6 år senere cand. mag. Straks efter eksamen påbegyndte han sin lærergerning, der i årene 1936-1955 førte ham til stillingen som rektor for Aalborg Katedralskole. Han havde også overskud til et omfattende forfatterskab af bl.a. biografier. I 1927 forsvarede han sin doktordisputats: "Fra Ahasverus til Landsbybørnene", der handler om Ingemanns liv og forfatterskab.

Bogen indledes med:

I den Tid, jeg har beskæftiget mig med Ingemann, har jeg undertiden følt mig som en Skattegraver, der var kommet ind i en Egn, hvor ædelt Metal Gang på Gang lod sig fremdrage; flere var kommet der forbi før, men havde ladet det ligge:

I 1880’erne blev der skrevet ikke mindre end tre Værker om Ingemann, og både før og senere er der ydet ikke få Enkeltundersøgelser. Men hverken de tre Forfattere i 80’erne eller andre har agtet på det rige utrykte Materiale, der findes spredt fra Berlin til Randers, fra Vardeegnen til Stockholm. — Jeg siger det med Glæde; thi derved er det faldet i min Lod at hæve Skattene. Og det er min Tro — som jeg vover at udtale, nu mine Ingemann-Studier formentlig er afsluttede — at den Mand, der senere måtte prøve at søge, ikke finder meget af Værdi, hvor min Spade har rodet.

På dette her fremdragne Materiale og på, hvad der foreligger trykt fra Ingemanns Hånd, er denne Undersøgelse bygget.

Formålet med den har været at give en Skildring af Ingemanns Udvikling som Digter og Menneske — særlig nationalt og religiøst — fra Begyndelsen af 1830’erne til Tiden lige efter Treårskrigen. Jeg tror, at der af denne, vistnok nøgterne, på Kilderne grundede Undersøgelse vil fremgå et andet Billede end det traditionelle, at den vil vise ham som en rigere og friere Ånd med større Kraft og Dristighed og i stadig Udvikling.

Blandt de mange, jeg er Tak skyldig, skal her nævnes dem, jeg er i særlig Gæld til: Kammerherre Magnus Bruun de Neergård, Kitzeberg ved Kiel, Overretssagfører Jacob Galskjøt, Kjøge, Fru Klostergartner Hår, Gisselfeld, og Godsejer, Frk. Rosenørn-Teilmann, Nørholm. Uden deres »Papirer« var dette Værk aldrig blevet til.

Mine Kolleger, Lektor Oluf Bøggild og Adjunkt Alfred Jørgensen takker jeg for mange gode Samtaler og Råd.

Carlsbergfondet skylder jeg Tak for Understøttelse under Udarbejdelsen.

 

     Kolding, 11. Oktober 1926.                                                                       Kjeld Galster.

På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.