Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) var født i Thisted som søn af en skomagermester. Allerede som 16-årig virkede han som lærerafløser, og som 18-årig blev han optaget på Snedsted seminarium. Efter seminariet var han huslærer i forskellige hjem. Han havde mest lyst til at fortælle for børnene i stedet for at lade dem lære udenad. Derfor blev han nægtet ansættelse i den offentlige skole. Efter at have hørt Grundtvig prædike og fik kendskab til hans tanker om en folkehøjskole, etablerede han med Grundtvigs støtte en folkehøjskole i Ryslinge på Midtfyn. Skolen blev senere flyttet til Dalby ved Kerteminde, og fra 1862 havde den til huse i en nyopført skolebygning i Dalum ved Odense. Skolen bærer stadig Kolds navn. Hans og Grundtvigs tanker om skoler og opdragelse lever videre i de grundtvigkoldske friskoler.
Morten Eskesen (1826-1913) blev født i Ulbæk, Lyne sogn i Vestjylland. Han bestod som 22-årig en lærereksamen og var i mange år friskolelærer på Fyn. Han er mest kendt for at have skrevet "Nordiske Sange". I 1884 fik han udgivet sin bog om Kold, der indledes med:
Forord.
Hvad jeg i Kolds sidste Leveaar optegnede efter hans Taler og derefter lod aftrykke i „Fylla“, med samt, hvad jeg i samme Ugeblad kort efter hans Bortgang meddelte, er det først og fremmest her meddeles samlet, og det er ikke sket uden Kald; thi dels blev jeg allerede den Gang opfordret til at lade det komme samlet i en Bog, og dels er der senere bleven gjort en Brug deraf, som jeg ikke kan billige, ved nemlig at rive Sætninger ud af mine Optegnelser efter Kolds Foredrag for derefter at bygge en Dom paa saadanne Sætninger, løsrevne fra deres Sammenhæng, hvilket jo let kan ske, naar det findes spredt i forskjellige Numre af et Ugeblad, men lettere undgaas, naar det hele findes samlet i en Bog. Jeg skal hertil blot føje, at det var med Kolds fulde Samtykke, at jeg foretog disse Optegnelser og lod dem komme i „Fylla“. Det meste kom da ogsaa frem, mens han levede, og jeg mindes ikke, at han havde noget væsentligt, eller i det hele taget noget at indvende mod mine Optegnelser. Optegnelserne efter Talerne ved Kolds Jordefærd, saaledes som jeg ogsaa lod dem komme frem i „Fylla", har jeg ligeledes medtaget. Ved at sammenligne dem med Talernes egne Optegnelser, kan det skjønnes, hvilket Værd der vil kunne tillægges baade disse mine Optegnelser, og vel ogsaa dem efter Kolds Taler.
Det har været mit Stræb at følge Sandheden, men ogsaa at være Sandheden tro i Kjærlighed, og jeg beder nu Nordens Folk i Almindelighed og Kolds Venner i Særdeleshed, at se paa dette Billede af Samlivet med Kold i Kjærlighed.
Odense, Joh. Evalds Aarsdag, 18de November 1883.
Morten Eskesen.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.