Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) var født i Thisted som søn af en skomagermester. Allerede som 16-årig virkede han som lærerafløser, og som 18-årig blev han optaget på Snedsted seminarium. Efter seminariet var han huslærer i forskellige hjem. Han havde mest lyst til at fortælle for børnene i stedet for at lade dem lære udenad. Derfor blev han nægtet ansættelse i den offentlige skole. Efter at have hørt Grundtvig prædike og fik kendskab til hans tanker om en folkehøjskole, etablerede han med Grundtvigs støtte en folkehøjskole i Ryslinge på Midtfyn. Skolen blev senere flyttet til Dalby ved Kerteminde, og fra 1862 havde den til huse i en nyopført skolebygning i Dalum ved Odense. Skolen bærer stadig Kolds navn. Hans og Grundtvigs tanker om skoler og opdragelse lever videre i de grundtvigkoldske friskoler. 

Peder Theodor Fernando Linderberg (1854-1914) kom til verden i København som søn af en skræddersvend. Han voksede op i en grundtvigsk kreds i Kerteminde og blev uddannet gartner. Efter højskoleophold blev han en engageret folkeoplysende agigator og forfatter. Han skrev mange artikler og fik udgivet bøger og var en meget benyttet foredragsholder. I 1882 fik han udgivet sin bog om Kold, som han indleder med:

Forord.

 

Da jeg for noget over et Aar siden bestemte mig til Udgivelsen af „Folkebladet", fattede jeg samtidig den Beslutning, i Stedet for de i Bladene sædvanlige Feuilletoner og Romaner, at optage historiske Skildringer og navnlig Skildringer af Mænd, som har Haft større Betydning iblandt vort Folk, idet jeg gik ud fra, at Historisk Læsning er mere nærende Føde end hine ofte mere eller mindre ligefremme „fabrikerede" Historier.

Til at aabne Ræken som Numer 1 i saadanne Skildringer vidste jeg ingen, der fortjente det bedre eller egnede sig saa godt, som en Levnetstegning af vor Tids mærkelige Skolemand: Kristen Kold. Jeg valgte saameget hellere Kold, som jeg ved, der i adskillige Kredse i lang Tid har været følt Savn af en Levnetstegning af Ham og jeg ogsaa selv i flere Aar har længtes efter en saadan.

Jeg begyndte da straks at indsamle Materiale til en saadan Levnetsskildring, og det er denne som jeg her forelægger for Læseverdenen. Den er af flere Grunde bleven mangelfuld; for det første har jeg i den Tid, den har været optaget i „Folkebladet", stadig indsamlet nyt Stof, hvilket efterhaanden, som det er bragt tilveje, er bleven indordnet i det hele; for det andet har det været min Hovedopgave ikke alene at afpasse Skildringen efter de Læseres Tarv, som jeg gennem „Folkebladet" særlig henvender mig til, nemlig den almindelige, jævne Landbefolkning, men det har ogsaa været mit Ønske, at Skildringen, naar den kom ud som Bog, kunde fremtræde i en saadan Form, at den kunde læses af saagodt som alle, altsaa ogsaa af dem, der mangler Forudsætninger til at følge de mere lærde og i videnskabelige Form holdte Skildringer. Med andre Ord: Jeg har ønsket, at Bogen i god Forstand skulde blive en Folkebog, der kunde vinde Indgang blandt det store menige Folk, ti Kold var helt igennem en Folkets Mand, der var fremskudt af det menige Folks Midte og levede hele sit Liv i og med dette paa en saadan Maade, at Han fremfor alt netop iblandt dette fortjener at blive almindelig kendt.

At Kold ogsaa fortjener at blive mere kendt i den saakaldte dannede Verden, hvor mange endnu staar saa fremmede for den af Ham udøvede Virksomhed, at de neppe aner Hans Tilværelse, er ganske vist, men jeg tror, at Bogen ogsaa i denne Kreds — trods sine Mangler — i Mangel af nogen bedre, som vi fremdeles savner, vil kunne bidrage lidt til at lære Ham at kende og give i alt Fald en lille Smule Forstaaelse af Hans Gerning.

Som det vil ses, har mit Arbejde i alt væsentligt kun været Samlerens, hvilket jeg end mere beder taget Hensyn til ved Bedømmelsen af Bogen.

Jeg har søgt at samle alt, hvad jeg i Bøger og Blade har kunnet finde om Ham og deraf gjort det Uddrag, som jeg fandt passende kunde finde Plads i nærværende Levnetstegning. Saavidt muligt har jeg ladet de enkelte Skribenter tale selv og kun undtagelsesvis har jeg foretaget Forandringer i de forefundne Afhandlinger. Dernæst har jeg søgt at samle alt, hvad jeg har kunnet finde af saadanne Udtalelser af og Minder om Kold, som endnu lever i Folkemunde, hvilke netop som saadanne er optegnede, men for hvis Ægthed i Form og Indhold jeg selvfølgelig ikke kan indestaa. De er medtaget fordi jeg tror, de dels har al Sandsynlighed for virkelig at være ægte, dels fordi de i mange Retninger bidrager saa meget til Kolds Karakteristik.

I det jeg da beder om Overbærenhed for Manglerne, vil jeg ønske, at ret mange Læsere maatte faa ligesaa megen Glæde ved Læsningen af nærværende Levnetsskildring, som jeg har Haft ved Udarbejdelsen af samme.

 

         København i Februar 1882.

                                                                                      Fernando Linderberg.

Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link