Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) var født i Thisted som søn af en skomagermester. Allerede som 16-årig virkede han som lærerafløser, og som 18-årig blev han optaget på Snedsted seminarium. Efter seminariet var han huslærer i forskellige hjem. Han havde mest lyst til at fortælle for børnene i stedet for at lade dem lære udenad. Derfor blev han nægtet ansættelse i den offentlige skole. Efter at have hørt Grundtvig prædike og fik kendskab til hans tanker om en folkehøjskole, etablerede han med Grundtvigs støtte en folkehøjskole i Ryslinge på Midtfyn. Skolen blev senere flyttet til Dalby ved Kerteminde, og fra 1862 havde den til huse i en nyopført skolebygning i Dalum ved Odense. Skolen bærer stadig Kolds navn. Hans og Grundtvigs tanker om skoler og opdragelse lever videre i de grundtvigkoldske friskoler. 

Andreas Austlid (1851-1926) var norsk skolemand og forfatter.

Kirsten Marie Kold (1867-1925) kom til verden i Dalum som datter af Christen Kold. I 1891 blev hun viet til Peder Lagefoged Pedersen. 

I 1916 påtog Marie Kold Pedersen sig at oversætte Andreas Austflids bog om hendes fader. Bogen indledes med:

FORORD

 

Nordmanden fhv. Højskoleforst. Austlid udgav for nogle Aar siden en fortrinlig Bog om Skolemanden Christen Kold; men da Bogen var skrevet paa norsk Landsmaal, har den ikke været tilgængelig for ret mange danske Læsere, og det er derfor en fortjenstfuld Gerning, at Koids ældste Datter, Fru Marie Kold Pedersen, har paataget sig at oversætte Austlids Bog og i noget forkortet Skikkelse udgive den paa Dansk nu, da vi her i Danmark den 29. Marts 1916 kan fejre Hundredaarsdagen for denne for vort Folk saa betydelige og indflydelsesrige Skolemands Fødsel.

Grundtvig kaldte en Gang Kold „den menneskelige og folkelige Oplysnings Hovedmand i Fyn“, og han kunde uden Overdrivelse have sagt „i Danmark“, thi Kold har frem for nogen anden dansk Folkelærer vist det danske Folk, hvorledes en menneskelig og folkelig Undervisning skal meddeles, for at den ikke blot kan virke til Oplysning, men tillige være opdragende saavel for Børn som for voksne. Han er tillige den Skolemand, som først og selvstændigt har ført Tanken om en Højskole for den voksne Ungdom ud i Livet, og han er Skaberen af en ny Art af Børneskoler, de saakaldte Friskoler, der helt og holdent er bygget og hviler paa Hjemmets Grund, lige som han er den første Højskoleforstander, der har aabnet Højskolen for Kvinder i rigtig Erkendelse af, at et Folks Udvikling maa bæres i Fællesskab af Kvinder og Mænd, hvorfor der i videst muligt Omfang maa gives begge Adgang til samme Oplysning og aandelige Paavirkning.

Austlid har i sin Bog ydet et godt Bidrag til Værdsættelse af Koids Virksomhed paa de nævnte Felter, og da han aldrig selv har hørt eller set Kold, maa man højlig beundre, at han — kommende fra et andet Land — ved nogle Aars Ophold i Danmark alene ved at omgaas og færdes mellem Koids gamle Elever har opnaaet et saa indgaaende Kendskab til Kold og hans Virksomhed, at han ved sine Optegnelser har kunnet yde et saa værdifuldt Bidrag til Forstaaelse af Kold som Menneske, som Folkeoplyser og Opdrager for unge og gamle, som Bogen bærer Vidnesbyrd om.

Som en af Koids Elever tillader jeg mig varmt at anbefale denne Bog til velvillig Modtagelse og størst mulig Udbredelse.

 

                    København, i Novbr. 1915.


                                                                                             KLAUS BERNTSEN.

 

Da jeg i sin Tid tog fat paa Arbejdet med Oversættelsen af Austlids Bog, var det mit Ønske, at den danske Udgave ikke skulde være større eller dyrere, end at den kunde blive tilgængelig for enhver, som havde Lyst at læse den.

Jeg udelod derfor en Del, som [efter mit Skjøn] nærmest var henvendt til norske Læsere, og har i Stedet for kun indsat enkelte ordrette Gengivelser af Breve og Udtalelser, som ikke fandtes i den norske Udgave.

Naar der er indvendt mod Austlids Bog, at den ikke bragte noget særlig nyt, da tillægger jeg ikke denne Indvending nogen Betydning; thi Bogen indeholder saa megen rigtig Opfattelse og Forstaaelse, at den altid vil have blivende Værd.

At bidrage til at faa Billedet af Fader til at træde saa sandt og klart frem som muligt, samt at beholde den norske Bogs Friskhed og Varme har været min Opgave.

Til dette Par Ord føjer jeg en Tak til min Faders gamle Venner, Folketingsmand Kl. Berntsen, der har medgivet Bogen sin varme Anbefaling, og Landstingsmand Jørg. Pedersen, der har gennemset Manuskriptet og hjulpet mig over forskellige Vanskeligheder ved Udgivelsen.

 

                   Aaby Bækgaard, i Novbr. 1915.

                                                                                                MARIE KOLD PEDERSEN.

 

Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.