Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "CHRISTEN KOLD" af Holger Begtrup, 1916

Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) var født i Thisted som søn af en skomagermester. Allerede som 16-årig virkede han som lærerafløser, og som 18-årig blev han optaget på Snedsted seminarium. Efter seminariet var han huslærer i forskellige hjem. Han havde mest lyst til at fortælle for børnene i stedet for at lade dem lære udenad. Derfor blev han nægtet ansættelse i den offentlige skole. Efter at have hørt Grundtvig prædike og fik kendskab til hans tanker om en folkehøjskole, etablerede han med Grundtvigs støtte en folkehøjskole i Ryslinge på Midtfyn. Skolen blev senere flyttet til Dalby ved Kerteminde, og fra 1862 havde den til huse i en nyopført skolebygning i Dalum ved Odense. Skolen bærer stadig Kolds navn. Hans og Grundtvigs tanker om skoler og opdragelse lever videre i de grundtvigkoldske friskoler. 

Holger Christian Begtrup (1859-1937) kom til verden i præstegården i Birkerød som søn af sognepræsten. Allerede som 17-årig blev han student fra Metropolitanskolen, og 4 år senere bestod han den teologiske embedseksamen. Efter en periode som huslærer på Fyn blev han i 1882 lærer på Askov Højskole. I 1895 grundlagde han Frederiksborg Højskole. Han er kendt for et omfattende forfatterskab, der kredsede om Grundtvig og højskoleforhold. 

I 1916 fik Begtrup udgivet sin bog om Kold. Bogen indleder med: 

Ved Christen Koids Jordefærd blev det med Rette sagt af Præsten Ludvig Helveg, at her var en Høvding falden. — Kold var i Sandhed een af »Folkets Førere«. Men denne Stilling vandt han ikke ved i det ydre at hæve sig over Folkets brede Lag, hvorfra han stammede. Han var jævn som faa, og hans Tale drejede sig altid om det, som ethvert vaagent Menneske kan opleve i sit eget Indre. — Han var en Profet, men ikke af dem, som lever i storslaaede Syner over Tidernes Gang. Hans Blik var fæstet paa Sjælelivet hos den danske Menigmand. Derinde vilde han fremme Folkeaandens Gerning. — »Hans Digten og Tragten«, blev der sagt af en anden Taler ved hans Jordefærd, Præsten L. C. Hagen, »samlede sig i eet, man kunde næsten sige i eet eneste, nemlig dette, at bringe Folket eller maaske rettere Mennesket til Bevidsthed om sig selv.«

Efter Grundtvigs Ønske holdt Christen Kold en stor Tale ved Vennemødet i 1866. Den formede sig som en mesterlig Fortælling af hans eget udvortes og aandelige Levnedsløb med det Sigte at vise Tilhørerne, hvorledes han var bleven dannet til en Folkeoplyser. Som Kærnen i det hele fremhævede han  »Ordets Magt til at tale til Hjertet og gøre Menneskene skikkelige, glade, fri og lykkelige.«

Denne Tale er vor bedste Kilde til Kundskab om Koids Liv, og den vil derfor blive lagt til Grund for dette lille Mindeskrift, der udsendes til Folkelæsning i Hundredaaret efter Christen Koids Fødsel.

Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.