Thomas Hansen Kingo (1634-1703) kom til verden i Slangerup som søn af en væver. Han voksede op i små kår og havde et godt hoved, så han som dreng kom i byens latinskole og senere Frederiksborg lærde Skole, hvorfra han dimitteredes til universitetet. Her tog han som 24-årig teologisk eksamen. Efter en periode som huslærer og kapellan blev han kaldet til sognepræst for Slangerup og Uvelse. I 1677 kaldtes han til biskop over Fyns Stift. I eftertiden er han mest kendt som en vore store salmedigtere.
Arve Christian Linde Heiberg (1805-1891) kom til verden i Ringsted som søn af en kordegn, klokker og lærer. Som 24-årig blev han cand. theol. og efter embeder i Fredericia og Lunde var han fra 1840-1855 sognepræst i Kerteminde-Drigstrup og provst over Bjerge og Aasum herreder. Fra 1855-1882 ses han som sognepræst ved Skt. Olai kirke i Helsingør.
I 1852 fik Heiberg udgivet: "Thomas Kingo, Biskop i Fyen. En Levnetsbeskrivelse", som indledes med:
F o r o r d.
Thomas Kingos Navn er knyttet saa nøie til vort Fædrelands Psalmelitteratur, at de Fleste ved at høre det nævnet strax ville tænke paa den store Digter. Hovedbegivenhederne i Hans offentlige Liv have ei Heller været ganske ubekjendte, og i de sidste Aar ere vigtige Bidrag til Hans Historie komne for Lyset i de Levninger af Hans Brevvexling fra Aarene 1696 og 1697, der findes blandt I. C. Blochs haandskrevne Samlinger til den fyenske Geistligheds Historie paa Universitetsbibliotheket, paa hvilke C. I. Brandt først har henvendt Opmærksomheden i Dansk Kirketidende for 1846, samt i sidstnævnte Forfatters Bidrag til en Dansk Psalmehistorie i 2den Deel af den Danske Psalmedigtning, udgivet af ham og L. Helweg. Kingos Billede har imidlertid hidtil staaet utydeligt i Historien, ligesom Dommen over Hans Characteer og Virksomhed har været usikker, og det maatte blive saaledes, saalænge som de vigtigste Kilder til Hans Historie kun i en meget ringe Grad vare benyttede, nemlig Hans egne Skrifter og Bispearchivet i Odense, hvortil endnu maa føies endeel i forskjellige Manuskriptsamlinger paa det Kongelige og Universitetets Bibliothek adspredte Optegnelser. Den uindskrænkede Adgang til Odense Bispearchiv, der velvilligen har været mig tilstaaet, har gjort det muligt for mig at gjennemgaae det vidtløftige Apparat, som findes der. Bibliothekar, Mag. Thorsens og Registrator Kall-Rasmussens venskabelige Veiledning har jeg at takke for, at jeg har kunnet afbenytte endeel Haandskrifter. Jeg har desuden modtaget flere Meddelelser fra Overlærer Dr. Paludan-Müller, Cand. C. I. Brandt og Cand. L. Helweg.
I et ikke ganske kort Tidsrum har jeg i mine faa Fritimer beskjæftiget mig med dette Arbeide. Thi jeg har ønsket at opfatte og med historisk Troskab at sammenføie de enkelte tildeels forvanskede og i Tiden afblegede Tryrk af den mærkelige Mands Personlighed til et, saavidt muligt, levende og anskueligt Billede. Allerede hertil Hører der Tid og en omhyggelig Betragtning. Men til at meddele en levende og sanddru Skildring af en forlængst afdød Personlighed hører ogsaa, at denne fremstilles i det rette Forhold til hele Samtiden og alle Omgivelser. Ellers vil Billedet komme til at savne den Ramme, i hvilken det først kan sees i sin rette Belysning. Men i det jeg arbeidede mod dette Maal, tilsigtede jeg tillige under Monographiens Form at give Bidrag til Oplysning om hiin Tids kirkelige Forhold i det Hele og saaledes at yde et Bilag til en endnu lidet bearbeidet Deel af vor Kirkehistorie.
Maatte det nu af selve den udkastede Skildring kunne kjendes, at den er fremgaaet af ikke mindre Interesse for historisk Sandhed end af kjærlig Omhu for en stor Mands Minde!
Af Fyens Stifts litteraire Selskab har jeg, som dets Medlern, til dette Skrifts Udgivelse modtaget Understvttelse, for hvilken jeg herved aflægger Selskabet min erkjendtlige og ærbødigste Tak.
Kjerteminde Præstegaard, den 2den Mai 1852.
Forfatteren.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.