Jakob Emanuel Lange (1864-1941) kom til verden i Flensborg. Faderen havde været præst i Angel og var sammen med sin familie på flugt fra preusserne. Jakob voksede op i Nyborg, men efter forældrenes tidlige død kom han i pleje hos en moster, der var gift med en friskolelærer. De boede forskellige steder på Fyn. Jakob fik tidligt arbejde ved gartnerfaget og drog som 17-årig til København, hvor han læste til havebrugskandidat. Efter eksamen gik hans vej til Jylland, hvor han fik arbejde som undergartner på et gods. I 3 år arbejdede han i England og Frankrig, inden han i 1888 fik en stilling som lærer på Dalum Landbrugsskole. Her var han godt 30 år. Han er kendt for et stort forfatterskab af bøger om botanik.

I 1938 udkom hans selvbiografi: "Erindringer fra halvfjerdsindstyve år". Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.