Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.
Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind.
I 1907 fik de udgivet bind nr. VII: "Islænderen Jon Olafssons Oplevelser som Ostindiefarer under Christian IV - nedskrevne af ham selv" oversat af Sigfús Blöndal (1874-1950).
Jon Olafsson er omtalt i bind nr. I: "Islænderen Jan Olafssons Oplevelser som Bøsseskytte under Christian IV - nedskrevne af ham selv":
Islænderen Jon Olafssons Optegnelser fra Christian den Fjerdes Tid er ret enestaaende baade ved deres Alder og ved deres kulturhistoriske Betydning.
Forfatteren, en islandsk Bondegut, der har nedarvet Fædrenes Længsel efter at se fremmede Lande og Higen efter Æventyr, drager frygtløs ud i den vide Verden. Han føres da ogsaa viden om, og Livet tilfører ham Godt og Ondt, smaa Glæder og store Lidelser, udvikler hans Evner, danner hans Aand og Hjærte, bibringer ham Kundskaber og Erfaringer, indtil han endelig igen lander paa sin elskede Fødeø. Den for Islænderne saa egne Lyst til boglig Syssel ligger ham i Blodet, og han bliver da en Sagafortæller i nyere Stil, idet han nedskriver sine Erindringer om sit Liv og sine Farter.
Bogen indledes med:
I hele det 16. Aarhundrede var Handelen paa Ostindien udelukkende i Portugisernes Hænder og først i Slutningen af Aarhundredet, da Portugal blev forenet med Spanien, begyndte Hollænderne at sende Skibe til Asien og at anlægge Kolonier dér. De oprettede et ostindisk Handels-Kompagni, og nu fulgte England og Frankrig efter med lignende Handelsselskaber, men det var dog Hollænderne, der stadig i Kamp med Portugiserne fik det største Udbytte af Rigdommen i de fjerne Lande, hvorfra store Ladninger især af Krydderier, Elfenben og kostbare Træsorter m. m. blev ført til Europa.
Danmark-Norges Handel og Søfart var under den foretagsomme Christian IV i mægtig Opkomst, og de Efterretninger, der kom Kongen for Øre om de europæiske Expeditioner til Ostindien, — vel ikke mindst gennem de Fortællinger, som de mangfoldige danske og norske Søfolk, der i hollandsk Tjeneste havde deltaget i Sejladsen paa Indien, bragte hjem med sig — bevægede ham til, nu da Krigen med Sverrig var endt, ogsaa at gøre et Forsøg paa at faa et dansk-ostindisk Kompagni oprettet. Flere hollandske Købmænd, der var bosatte i Kjøbenhavn, først og fremmest Roland Crappe, støttede Kongen i disse Bestræbelser. Ved Oktroj af 16. Marts 1616 blev det dansk-ostindiske Handels-Kompagni oprettet med det hollandske Kompagni som Forbillede.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.