Joachim Ludvig Phister (1807-1896) kom til verden i København som søn af en klokker. Allerede som 10-årig blev han optaget på Det Kgl. Teaters danseskole. Det var starten på hans 56-årige virke på den danske skueplads.

Otto Christian Zinck (1824-1908) var født i København som søn af en syngemester. Efter studentereksamen påbegyndte han studier, men han var mere interesseret i et deltage i opførelsen af komedier og karnevaller. En tid virkede han som lærer, men som 30-årig blev han fast tilknyttet Det Kgl. Tealer som skuespiller.

I 1886 fik Zinck udgivet sin biografi over kolegaen. Bogen indledes med: 

Da jeg første Gang saa Phister og kom i Berøring med ham, havde jeg ikke fyldt mit 7de Aar. Min Fader havde taget mig med til Generalprøven paa Køge Huskors 1831, hvor han som Syngemester ved Teatret, og som den, der havde arrangeret Musiken til Vaudevillen, skulde være tilstede.

Jeg erindrer, at Fader lukkede mig ind i en oplyst Sal, hvor jeg skulde vente, til han kom igen og hentede mig. Det var Foyeren, hvor to lange Spejle og flere store Portræter paa Væggene særlig tiltrak sig min Opmærksomhed. Lidt efter, husker jeg tydeligt, kom Carl Winsløw ind, fuldstændig paaklædt og maskeret som Arthur i Vaudevillen. Mig tog han ingen Notits af, men gik til min Forundring frem og tilbage og smaasnakkede med sig selv; en Gang imellem blev han staaende foran et af Spejlene og mønstrede sin Paaklædning.

Endelig kom Fader og førte mig ned paa Scenen, hvor jeg i Prosceniet til venstre i et Aflukke for Maskinmesteren — det kaldtes Skabet — skulde sidde og se paa Spillet. Paa Scenen var flere af dem, der skulde være med i Stykket, samlede, deriblandt mindes jeg Frydendahl og Fru Heiberg, ligesom jeg ogsaa saa Rosenkilde og Foersom, som jeg kendte hjemmefra.

Saa kom Phister; Fader vinkede ad ham og sagde, idet han forestillede mig: «Her ser Du min Dreng!» Jeg fandt det paafaldende, at Fader sagde «Du» til ham, medens han sagde «De» til Fader.

Noget efter at Prøven var begyndt, kom Phister hen til mig og rakte mig en Pakke Kager; de maa uden Tvivl have tiltalt mig mere end Prøven, for det véd jeg, at jeg var falden i Søvn, da Fader efter dens Slutning kom for at hente mig ud af «Skabet», men Kagerne var spiste. -

I den paafølgende Tid kom jeg ofte paa Faders Syngeskole, hvor jeg snart lærte flere af Personalet at kende.

Saa gik der en lang Række Aar. Jeg var bleven Student og havde besluttet at gaa til Teatret. Jeg henvendte mig straks til Phister, som dengang boede i Rosenborggade, hvor han vedblev at bo til sin Dødsdag, og bad ham om at prøve og vejlede mig til min Debut.

Han modtog mig med stor Venlighed og sagde, at det kun vilde være en lille Afbetaling paa den Gæld, hvori han stod til min afdøde Fader, hans gamle Lærer, hvem han skyldte saa meget.

Fra den Dag kom jeg jævnlig i Phisters Hus og har saaledes personligt kendt ham og omgaaedes ham i mange Aar. Det var særlig i de sidste Aar af hans Liv. hvor hans legemlige Svaghed mere og mere tog Overhaand, at jeg oftere besøgte ham. Han blev altid glad, naar jeg kom.

Da jeg havde fattet den Plan at skrive hans Teaterliv, meddelte jeg ham det en Aften.

«Ja, det maa Du gerne gøre,» sagde han, «men Du maa love mig ikke at lade det komme ud, før jeg engang er død.»

Fra den Aften begyndte jeg at nedskrive alle hans mundtlige Meddelelser, og han hjalp til med at samle Stoffet.

Da jeg i Sommer saa omtrent var færdig med det hele, tog jeg en Dag Manuskriptet med mig ud til ham i Hellebæk. I Løbet af de Par Dage, jeg boede hos ham og hans Hustru, fik jeg læst alt for dem begge.

Noget rettede han, andet supplerede han, men var tilfreds og godkendte alt; da jeg havde sluttet Læsningen, sagde han:

«Jeg har kun Et at bemærke, det er, at Du har rost mig alt for meget.»

Da saa Sommerferien var forbi, ordnede og omskrev jeg det hele, og var netop saa vidt færdig hermed Mandag den 14de Septbr. Kl. 12½ Aften, at der nu kun var at tilføje en Slutning, naar han engang døde.

Næste Morgen modtog jeg Budskabet om hans Død.

 

                                                                                                      Otto Zinck.

Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen, der er udem ophavsret. Den søgbare PDF-fil kan downloades her fra siden via dette link.