Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "NIELS LUNDE REIERSEN : Et Mindeskrift" af C. Nyrop, 1896

Niels Lunde Reiersen (1742-1795) var født i København som søn af en bogholder i Varemagasinet. Efter at have været til søs som dreng hjalp han sin far i Varemagasinet. Han blev senere dets bogholder og kasserer. I 1775 overtog han Den Kongelige Silkefabrik og blev samtidig partner i Handelshuset de Coninck & Reiersen, der tjente store penge på forretninger i Østen. Han døde ugift og efterlod sig en stor formue, som bl.a. var sikret i det "Reiersenske Fond", der skulle tjene til "Manufakturvæsenets og Industriens Udvidelse og Forøgelse".

Camillus Nyrop (1843-1918) var født i København som søn af en kirurgisk instrumentmager. Som 24-årig fik han juridisk embedseksamen og virkede en kortere tid som sagførerfuldmægtig. Han blev tilknyttet Industriforeningen, og det førte ham til sin store virksomhed som industri- og håndværkshistoriker.

Bindet med mindeskriftet over Reiersen afsluttes med et navneregister over mindeskriftet men også et navneregister over en anden af Nyrops udgivelser: "Kjøbenhavns Tømmerlav".

Mindeskriftet indledes med: 

FORORD.

 

Efterat Etatsraad N. L. Reiersen i 1795 var afgaaet ved Døden, begyndte det af ham stiftede Reiersenske Fond Aaret efter sin Virksomhed, og uden at det med Bestemthed kan siges, naar dets første Understøttelse er given, er det altsaa i Aar hundrede Aar siden, at dette for den danske Industris Udvikling betydningsfulde Fond begyndte at virke. Det er derfor let forstaaeligt, at dets Bestyrelse i denne Anledning har ønsket dets Stifter erindret, og dens Opfordring til mig om at udarbejde et Mindeskrift modtog jeg med Glæde. Jeg er mellem de Mange, der skylde Fondet Tak, og jeg har hørt paaskjönnende Ord om det fra min tidligste Ungdom; ogsaa min afdøde Fader stod i Taknemlighedsgjæld til det.

N. L. Reiersen tjente sin Formue som Deltager i Handelshuset De Coninck & Reiersen, men ved Siden heraf var han tillige Silkefabrikant og en Tid ogsaa Fabrikkommissær under Kommercekollegiet. Han var altsaa paa forskjellig Maade knyttet til Industrien, og hans Fonds Bestemmelse, Industriens Fremme i Kjøbenhavn og de sjællandske Kjøbstæder, synes at vise, at den industrielle Virksomhed i væsentlig Grad har interesseret ham. Jeg har derfor særlig søgt at belyse den, og da hans Fader för ham var knyttet til den Silkefabrik, den saa kaldte kongelige, som Sönnen senere overtog, er jeg naturlig kommen til at dvæle ikke alene ved denne Fabriks Historie — den er oprettet 1737 — men ved den danske Silkefabrikation i det Hele, hvis Oprindelse gaar tilbage til Kristian IV. Mindeskriftet er herved, paa sin Vis, blevet en lille dansk Industrihistorie, hvad der formentlig ikke vil findes urigtigt, naar det erindres, at det Reiersenske Fonds Formaal udelukkende er industrielt og omfatter herhen hørende Skrifters »Forfatning«. —I denne Sammenhæng skal jeg endnu oplyse, at den i »Industriforeningens Tidsskrift« (1889, S. 151 — 54) trykte Meddelelse om N. L. Reiersen skyldes daværende Pastor emeritus Chr. F. Reiersen († 19 Februar 1890), en Sönnesön af N. L. Reiersens nedenfor nævnte Fætter, Amtsforvalteren i Vordingborg, Hans Henrik Peter Reiersen.

Med Hensyn til det i Fotogravure meddelte Billede af N. L. Reiersen, da ejes Originalen af Industriforeningen i København. Portrættet er malet af Erik Paulsen og blev i 1852 af dets daværende Ejerinde, Jomfru Zeuthen, tilbudt Professor G. F. Hetsch til Anbringelse paa et passende Sted. Dette Sted fandt han i Industriforeningen, til hvilken Billedet i Januar 1854 blev skjænket, efter at en Del af dens Medlemmer havde bekostet dets Restavrering ved Maler Johannes Stroe og dets Indsætttelse i en af Hetsch komponeret og af Hof-Forgylder P. Chr. Damborg udført Ramme. — Der gives endnu to andre, ogsaa af Erik Paulsen malede Portrætter af N. L. Reiersen, det ene findes i det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, det andet hænger i det Reiersenske Fonds Kontor. Dette sidste er ifjor paa Foranstaltning af Dansk fotografisk Forening, der mindedes Hundredaarsdagen for Reiersens Død, udgivet i Fotogravure (se Beretninger fra Dansk fotografisk Forening, IX, S. 129—32).

Foruden Fotogravuren medfølge ogsaa to Stamtavler over Familien Reiersen samt en Udsigt i Sammendrag paa fem Aar over Anvendelsen af Fondets Midler i  det forløbne Aarhundrede. Denne Udsigt er ligesom Bilaget Nr. 4 udarbejdet af det Reiersenske Fond.

Til Slutning har jeg endnu en Tak at bringe til de ikke Faa, der ved Udarbejdelsen af nærværende Skrift ere komne mig velvilligt i Møde med Oplysninger.

 

        I Juli 1896.

                                                                                                             C. NYROP.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link