Hans Jørgen Swane (1821-1903) kom til verden i København som søn af en varemægler. Som 17-årig blev han student, og 5 år senere bestod han teologisk embedseksamen. Efter udlandsophold blev Swane ansat som adjunkt på Sørø Akademi. Senere blev han kaldet til sognepræst og tjente flere forskellige menigheder i Jylland og på Sjælland, inden han fra 1878-1901 var biskop over Viborg Stift. 

Magdalene Sørinna Bruun (1827-1909) var født i Asmild ved Viborg som datter af en assessor ved landsoverretten i Viborg. I 1850 blev hun viet til Hans Jørgen Swane. 

Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.

Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind. 

I 1925 fik de udgivet bind nr. XLIII: "Biskop Jørgen Swane og hans Hustru Magdalene f. Bruun", der indledes med: 

INDLEDNING


Forfatteren Daniel Bruun, der hører til den bekendte Bruunske Slægt (Fredericia-Bruunerne), har tilstillet Udgiverne en stor Del Manuskripter, samlede ud af Slægtens Arkiver - Breve, Meddelelser og Dagbøger, som giver interessante Oplysninger om flere af Slægtens Medlemmer.

Familien Bruun, som hører hjemme i Fredericia fra det 17. Aarhundrede, erhvervede i Tidens Løb Besiddelser i Jylland, deriblandt ogsaa Asmild Kloster ved Viborg med sin Kirke og sine Familiebegravelser. Denne Herregaard blev købt 1809 af Justitsraad, Købmand og Fabrikant Bertel Bruun (1767-1827), fra hvem den i 1830 gik i Arv til hans Søn, Højesteretsassessor, Konferensraad Peter Daniel Bruun (1796-1864). Herfra stammer Familiens Forbindelse med den gamle Gaard, og Bogen skal handle om den sidst nævnte Ejers Datter: Magdalene Sørena Bruun og hendes Mand, Biskop Hans Jørgen Swane.

Hun har været en overordentlig indtagende Kvinde og omtales fra alle Sider i høje Toner af sin Slægt, Kvinder som Mænd. Ikke alene hendes Skønhed priser de, men hendes ualmindelige Ynde og Elskværdighed, og hun havde i høj Grad den Evne, som var egen for denne Slægt, energisk at holde sammen og være kærlige mod hverandre. Herfra stammer ogsaa den store Gæstfrihed, som havde hjemme i de Præstegaarde, hvor Magdalene blev Herskerinde.

Hun var kun 23 Aar, da hun blev gift med Jørgen Swane, og efter at have ført et lykkeligt og sorgfrit Ungpigeliv, omsvævet og omsværmet i alle Livets lette, lykkelige og graciøse Glæder, gik hun over til sin alvorlige og ansvarsfulde Opgave, efter dog en Tid bange at have tøvet for Ansvaret.

Om denne Tøven vil Bogen ogsaa fortælle.

Om det Indtryk hun gjorde, kan man gøre sig et Begreb, naar Daniel Bruun fortæller:

„Verden aabnede sig allerede for mig, før jeg var 4 Aar gammel (1860), naar vi kørte til Swanes Præstegaard i Hjermind, 3 Mil fra Asmild Kloster, hvis store Have med den gamle Runesten og Fætternes og Kusinernes mange Legepladser var et herligt Sted, som Tante Magdalene ved sin mageløse Godhed og Onkel Swane ved sin rolige Venlighed gjorde os saa uendelig kært. Her tilbragte jeg i min Barndom mange lykkelige Dage.“ Der er da søgt at samle nogle af de Familiepapirer, der kan gengive Billeder fra hin Tid og fortælle om disse to Menneskers Liv, som hver især var udprægede Personligheder og som i deres Ungdom blev knyttede til hinanden, gennemgik mange Livets Prøvelser, og som derefter levede sammen i et ualmindeligt lykkeligt Ægteskab - tilsidst i den prægtige gamle Bispegaard i Viborg. Hendes Fader for­talte, at allerede som Barn kunde hun „med Hæftighed og Varme træde op mod alt uretfærdigt og uforskyldt og havde altid i saa Henseende et sundt Blik“ - og hendes Begavelse laa ikke saa meget i Hjernen som i Hjærtet. Hun blev en fortræffelig Præstekone, og hendes Menighed elskede hende for hendes Gæstfrihed og Hjælpsomhed.

Hendes Mand, Hans Jørgen Swane, tilbad hende hele sit Liv; skøndt han i aandelig Henseende var hende overlegen, meget begavet, som han var, beundrede han hende ubetinget. Han var mindre end hun og ved første Blik lidt uanselig, men han gjorde snart Indtryk af at være en betydelig Mand, energisk og bestemt. Han var et Forstandsmenneske, der stillede store Fordringer, først og fremmest til sig selv, men ogsaa til andre. En beaandet Prædikant, en myndig Administrator, en klog Verdensmand. Han var i sin Ungdom en Tid Senior i Studenterforeningen, men han havde i denne begavede Kres Vanskelighed ved at finde intime Venner, der stod paa Højde med hans aandelige Udvikling. Han blev stundom betragtet som Aandsaristokrat, men han havde stærke Sympathier og Antipathier og et stort Hjærtelag, som han maaske havde arvet fra sin Moder, ligesom ogsaa hendes stærke og superlative Maade at udtale sig paa. Der kunde som Følge heraf undertiden opstaa visse Modsætningsforhold mellem ham og andre, f. Ex. ogsaa Svogrene, hvis Interesser var paavirkede af deres praktiske Gerning, og det var hans Hustru, som da forstod at jævne dem. 

Skøndt hans Organ ikke altid slog til i store Kirkerum og manglede Klang, blev han altid søgt og hørt med stor og dyb Opmærksomhed.

Af Optegnelserne fra hans Ungdom, særlig fra Brydningstiden under hans Ophold i Italien i Slutningen af Fyrrerne og som Lærer for Thorvaldsens Dattersøn, er der i det følgende kun medtaget en Del. Men hvormeget det end har været nødvendigt at forbigaa, har Familiepapirerne dog givet rigt Stof til en Skildring af Biskop Jørgen Swanes og hans Hustrus skønne Familieliv.

                                                                                                                             Udg.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.