Eleonora Christine Hansen (1817-1890) kom til verden i Helsingør som datter af kaptajn Adam Tobias Lützen og hans husholderske Bolette Rasmussen. Som ung blev hun undervist i tegning og maleri. I 1842 debuterede hun anonymt på Charlottenborg og senere også i eget navn som en af de første kvindelige kunstnere. Hun blev i 1845 viet til sin fætter Anton Frederik Tscherning. Eleonore er også efter sin død anerkendt for sin kunst med flere udstillinger.

Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.

Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind. 

I 1908 fik de udgivet bind nr. VIII: "Af Eleonora Christine Tschernings efterladte Papirer". Bogen indledes med (i uddrag):

Eleonore Christine Tschernings efterladte Papirer er af hendes Sønnesøn, Hr. cand. phil., Skuespiller Leo Tschernings med stor Kærlighed, Omhu og Flid samlet i en Monografi, der dog, bl. a. paa Grund af dens Omfang, ikke egnede sig til Trykning. Han har derfor overgivet den til os til Bearbejdelse og Udgivelse.

Det fremgaar af Fru Tschernings efterladte Papirer, at hun hele sit Liv igennem har følt Trang til at fæste sine Oplevelser til Papiret; som ung Pige har hun i lange Perioder holdt Dagbøger, og senere har hun af og til i flygtige Optegnelser til Støtte for sin Hukommelse nedskrevet et eller andet, som hun mente burde bevares; men alt dette er gjort ganske sporadisk, uordnet og tilfældigt og tilsyneladende uden Plan. I sine senere Leveaar har hun dog stadig syslet med den Tanke at skrive sine Livserindringer i en samlet Form. Der foreligger mange forskellige Tilløb og Brudstykker hertil, idet hun snart søger at meddele sit Levnetsløb i novellistisk Skikkelse, snart i versificeret Form, snart i en kort og knap historisk Beretning. Det bliver dog altsammen kun Brudstykker; men der findes dog en hel Række sammenhængende eller nogenlunde sammenhængende Optegnelser, der kan betragtes som hendes Selvbiografi. De stammer fra hendes senere Levetid, og i hvert Tilfælde en Del af dem er først nedskrevne efter Udgivelsen af hendes Mands Papirer 1876—78.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.