Min 5xtipoldefar (på farfars side) Peder Nielsen Hörlöck blev født 4.5.1701 på den vestre "Hörlöckgaard". Pastor emer. M. H. Nielsen (sognepræst i Skrydstrup 1921-1934), der har forsket i bedstefaderens ugerning ved et bryllup i 1685 - se "En morder i familien", har beskrevet efterslægten i Sønderjydsk Årbog, 1936. Du får her et uddrag: 

Paa den vestre Gaard bor der fra Tiden omkring 1723 til 1766 en Mand ved Navn Peder Nielsen eller Peder Hørlyk. Han var uden tvivl søn af førnævnte Niels Persen og Sønnesøn af Peder Hørlyk. Ogsaa han hører til Sognets og Egnens mere kendte Mænd. 1730 bliver han Kirkeværge, og lidt senere hører vi, at han er Sognefoged. de to Stillinger sidder han inde med til sin Død, og vi hører da, at han - ligesom Bedstefaderen - ogsaa er Sandemand. I 1723 var han - 23 Aar gammel - bleven gift, og han har da rimeligvis overtaget Gaarden. Hustruen hed Johanna Christina, men vi faar desværre ikke at vide, hvorfra hun stammede. 

Vi ved nu, at Johanna Christine var en datter af sognepræst Friedrich Antonsen Klinge og Christine Ludwigsdatter Harboe. Johanna Christine var født 1696 på præstegården i Halk og blev døbt 15.11.1696 i Halk Kirke. Jeg lader Mads Henrik Nielsen fortsætte: 

Skrydstrup Kirke ejer endnu et synligt Minde om Peder Nielsen, et saakaldet Ciborium eller en Sølvæske til Opbevaring af Alterbrød. Paa Laaget staar hans Navn og Aarstallet 1726. Da han endnu på dette Tidspunkt ikke var Kirkeværge, kan der ikke være Tvivl om, at det er en Gave fra ham til Kirken.

På en lille Sølvkalk til Hjemmeberettelse fra 1736 staar Thomas Wangs (daværende Sognepræst) og Peder Hørlyks Navne. Indskriften betyder maaske, at Bægeret med tilsvarende Sølvdisk er anskaffet i deres "Regeringstid". Mere sandsynligt er det dog, at det er en Gave, de to har været fælles om. I den Retning peger maaske ogsaa nogle Begivenheder fra Aarets første Maaned. En Søndag midt i Januar begraves Peder Hørlyks 5 Aar gamle Søn Frederik. Den følgende Søndag begraves den 2 Aar gamle Josias. Faa Dage senere - 27. Januar - maa Præsten begrave sit eget Barn, der er et Aar gammelt. "Min lille Datter Joanette" staar der i Dødsregistret. Man kan ligesom mærke Faderens Sorg gennem de faa Ord. Samme Aar dør den lille Piges Moder. Fællesskabet i Sorgen har vist givet de to Sind til at være fælles om Gaven. Det kan tilføjes, at Peder Nielsen gav sin første Gave det Aar, da hans Moder, "salig Niels Hørløkes" Hustru, Maren, døde. 

Efter at have læst denne beretning blev jeg nysgerrig og mailede til sognepræsten i Skydstrup Kirke for at forhøre, om det var muligt at komme og se effekterne. Sognepræsten svarede, at han intet kendte til disse gamle sølvting. 

Måneder senere læste jeg i Nationalmuseets store værk "Danmarks Kirker" fra 1955 om Skrydstrup Kirke og dets inventar. Heri var oblatæske og sølvkalk igen omtalt, og denne gang med et billede.

Påny mailede jeg til sognepræsten, der gentog, at han intet kendte til tingene. Jeg tog kontakt til Haderslev Museum. Det kunne jo være, at effekterne efter 1955 var afleveret til museet. Jeg frygtede også for, at de måske var stjålet. Det ville jo i så fald ikke være første gang, at sølv forsvandt fra en kirke.

Haderslev Museum svarede udførligt, at sølvtingene efter deres oplysninger skulle være i Skrydstrup og anbefalede mig at kontakte formanden for menighedsrådet, idet det er menighedsrådet, der har ansvaret for kirkeinventaret.

Min henvendelse til formanden for menighedsrådet var i første omgang også forgæves. Han kendt heller ikke til sølvtingene. Men senere samme dag blev jeg alligevel ringet op. Sølvtingene var fundet. De havde så ikke været i brug i mange år og var derfor gemt godt og vel. Jeg fik snart lavet en aftale om, at Karna og jeg kunne komme til Skrydstrup og bese effekterne. Her er nogle af vore billeder:

 

Skrydstrup Kirke oblataeske

  

 

Skrydstrup Kirke solvkalk

 

Karna og jeg blev helt "høje" af at holde disse ting, som min forfader havde været med til at skænke kirken. Og vi var vel også lidt stolte over at have gjort kirkens repræsentanter opmærksom på, hvad der fandtes i kirkens gemmer. Oblatæske, kalk og dug var kun lidt medtaget af tidens tand. På trods af de mange år i glemslen så sølvtingene næsten nypudsede ud, og dugen var så fin som ny. Efter at have taget mange billeder blev effekterne igen lagt på plads i det fine gamle lædereuti:

 

Skrydstrup Kirke rejsest

Det vides ikke endnu, men måske bliver effekterne lånt ud til Haderslev Museum. Så kan det jo være, at de bliver udstillet, så andre i slægten også kan nyde synet af dem. Det er på sin plads her at rette en tak til formanden for menighedsrådet, der var så velvillig til at møde op i kirken og vise os tingene og kirken iøvrigt. Blandt andet havde vi fokus på lydhimmelen over prædikestolen:

Skrydstrup Kirke lydhimmel

Den er også omtalt i "Danmarks Kirker":

Skrydstrup Kirke lydhimmel 2 

Jeg lader Mads Henrik Nielsen afslutte denne beretning: 

I Maj Maaned 1766 afstaar Peder Hørlyk sin Gaard til en Datter og Svigersøn. De andre Børn har i Forvejen faaet deres Arvepart udbetalt. Nu overlader han de to unge Gaarden med alt Tilbehør ude og inde - "undtagen alle de Bitrær, som han haver udstaaen Halvt, og den halve Part af alle de Bistader, som staar hjemme ved Gaarden". Desuden skal de unge udrede 200 Rdlr. Cour. i rede Penge. Det skal være som "en Haandskilling" til de gamle. Saa skal de endelig nyde frit Ophold og Pleje paa Gaarden, saa længe de lever. Skulde det ske, at Forholdet mellem gamle og unge i Gaarden ikke blev godt, skal der opføres et 5 Fags Aftægtshus til de gamle i "den vestre Kaalgaard", og der skal ydes dem en anseelig aarlig Aftægt i Naturalier. Dette Hus er sikkert ikke blevet bygget. Peter Nielsen dør nemlig samme Sommer i en Alder af 65 Aar, og 3 Aar senere dør hans Hustru Johanna Christina "i hendes Alders 72½ Aar". På sine gamle Dage nævnes Peder Hørlyk flere Gange med Titlen Seigneur. Denne Titel betyder vel ikke særlig meget, men den vidner dog om, at Peder Hørlyk har indtaget en fremskudt Plads blandt sine Standsfæller. Det ser næsten ud til, at han har været Slægtens Kronskud.

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Peter Nielssen