Clemend (Karnas 5xtipoldefar på farmor Annas side) blev født i 1689 på "Brende Mølle" og blev døbt 17.3.1689 i Tanderup Kirke:

Clemend Jacobsen foedsel

Nogle slægtsforskere mener, han hedder Clemens, men der er ingen tvivl om, at han er døbt Clemend og er søn af møllefæster Jacob Mortensen (1654-1742) og Karen Clemendsdatter (1655-1712).

Sammen med en bror og tre søstre voksede han op på "Brende Mølle", der ligger, hvor den gamle landevej fra Middelfart til Assens fører over Brende Å. Møllen hørte under "Wedellsborg Gods" og var i 1600/1800-tallet en af de største møller i Vends Herred. Indtil 1862 var de danske møller priviligerede, så ingen andre havde tilladelse til at male korn. Møllerne var derfor et af omdrejningspunkterne i landsbyerne, og mølleren havde høj status i sognets hieraki.

Clemend overtog fæstet af møllen i 1716 efter sin far. Det fremgår af fæsteprotokollen, at Clemend kom fra "Hygind Mølle". Han har nok arbejdet på forskellige møller for at lære faget fuldt og helt.

Vi kan se i Tanderups kirkebog, at Clemend i januar 1718 blev udlagt som barnefader til Johan, som ikke efterlader sig spor. Moderen Maren Fredrichsdatter er nævnt i 2 skifter og er angiveligt gift i København. I november 1718 blev Clemend så gift med Maren Hansdatter (1695-1748), der er født i Hjorte som datter af gaardfæster Hans Madsen (1675-1734) og Karen Findsdatter (-1734). Clemend og Maren får på "Brende Mølle" en søn og fire døtre: Karen (1719-1798), Johanne (1727-1812), Hans (1728-1755), Ane (1732-1789 og Anne Cathrine (1734-1780). Det ser ud til, at det har været nogle meget sunde døtre - de fik tilsammen 46 børn. Hans fik kun et barn, men altså 47 børnebørn havde Clemend og Maren at holde styr på!

Clemend var utvivlsomt en foretagsom mand og måske også en stridbar person. I en artikel i "Årbog for Lokal- og Kulturhistorie på Nordvestfyn" har Evald Andersen og Harriet Hansen lagt navne til en artikel "Brende mølle i de priviligerede møllers tid". De beskriver, hvordan Clemend flere gange var i konflikt med loven. Jeg har kigget i Wedellsborg Birks tingbog og fundet nogle af de omtalte sager:

I juli 1731 blev Clemend Møller tiltalt for at have udskænket brændevin til Laurs Clemendsen og Hannibal Væver fra Husby. Der blev ført vidner:

En Mand fra Assens Naunl: Søren Feldbereder som ved sidste Midelfart Markeds Tid, var i Brende Mølle og drak eet Glas Brendeviin som stod paa Bordet for heen, og da hand reijste bort lod penge derfor, som Clemmen Møllers Kone nægtede ej at ville modtage, ihenseende hendes Mand tilforen hafde været skienket i hans huus i Assens.

I et senere retsmøde oplyste Friderich Skaldemose under ed:

3 a' 4 Uger siden var han tillige med Peder Skiøtte som og tiener paa Wedelsborg, efter at hafde været paa iagt, indkommen i Brende-Møllen da Clemmen Møller ey var tilstæde, da de forlangede af hans Hustrue noget at dricke for at slycke deres Tørst, hvorpaa de og blev tilbragt eet Kruus Øl eller mere, og eet par Glas Brendeviin og efter at de hafde sidet der een half eller heel Time gick de bort og tilbød Clemmen Møllers Kone Penge for hvis de hafde bekommet, da hun svarede at hun icke hafde slige vahre at sælge for Penge, da Vidnet undskylte sig og sagde icke at kunde være bekiendt andet end at betale, siiden de kom saa tiit og betalte ingen Penge, derefter lagde Vidnet 4 Skilling paa Bordet men enten hun tog derimod eller icke kunde Vidnet ey forklare, Paa Saxesens Spørsmaal forklarede Vidnet, at han nogle Gange tilforen da hand under Tiiden naar hand har været i Huuset og er blevet skiencket uden Betaling og andre Gange nødt dem til at tage Penge for hvis hand hafde bekomet enten for øl eler mad, hvilket dog alt foruden den sidste anmelte Tiid er skeed udi de forløbne Aaringer, enden paa Saxesens Spørsmaal tilstod ey at have bekomet de 4de Skilling igien, som hand lagde paa Borden den sidste Gang hand var der, hvilchet Clemmen Møller som for Retten var tilstæde forklarede at de 4 S: var oplagt paa eet Skab i god Behold.   

Der blev afhørt flere vidner, men Birkedommenern valgte at frafalde tiltalen på grund af manglende beviser.

Også i 1733 var der problemer.  Der var igen rejst tiltale mod Clemend Møller om krohold og afhørt en del vidner. Godsforvalteren krævede Clemends brygger- og brændevinsredskaber konfiskeret, og at han skulle have sit fæste forbrudt. De har vist ikke været de bedste venner. Det gik heldigvis ikke så galt, da dommen blev afsagt (uddrag):

at Clemmend Møller efter Consumptions Fordordningen og j andre KongL paabudne Skatter svarer som een af de beste Møllere her j Birket, Og ej kand undvære øle eller Brændeviin i sit Huus for sine Møllegiester og Arbeidsfolck ved Mølleværket, til med er det ej heller ved Tinglysning eller Skick bleven publiceret hvem her udj Grevskabet eller Birket til offentlig Kroe og Værtshuus at holde en Priviligeret og bernk...., undtagen Kierlingberg som dertil skal være beskicket. Des Aarsag dend giorde jirettesættelse saaviit frafaldes. Og bør Clemmend Møller for sin ringe Forseelse allene denne gang at betale til Mulck udj de Fattiges Casse 2 rd siger Toe Rigsdlr: og . Sagens omkostninger i 2 rd siger Toe Rigsdlr: saa snart dend Dom hannem lovlig forkyndelse, saa bør Hand ey herefter at ...holde sig fra Øle og Brændeviins sall til Rejsende eller Andre under vedbørlig Straf, med mindre hand derpaa kan Land vinde høy Øfrigheds tilladelse og prævilegium. 

 Clemend døde 8.8.1743, og allerede dagen efter er der noteret i Wedellsborg Gods' skifteprotokol (uddrag): 

Anno 1743 d 9de augusti er paa Hans Høygrevelige Excellens Hr. Greve Von Wedels vegne af mig underskrevne Christian Shaldemoese fra Kierlingberg foretaget Registrering og Forseglings Forretning udi Brende Mølle, hvor beboende Clemen Jacobsen i aftes d 8ende hyjus ved Døden er afgangen, medhavende 2de Mænd og Vidner, Peder Jørgensen og Jørgen Jørgensen begge af Hiorte, hvorda allene var tilstæde Enken Maren Hansdatter, samt den ældste Søn Hans Clemendsen og blev ieg da paavist følgende at være Stærboen tilhavende, saasom .......

 Præcis en måned efter blev boet afsluttet (uddrag):

Forbemeldte den 9de Septembr indfandt ieg mig udi Stærboen i Brende Mølle for sammen at Aabne, Registrere og Vurdere til Skiftets videre Befordring efter forbemeldte afgangen Sl: Clemen Jacobsen Møller, imellem den efterlevende Enche, Maren Hansdatter paa den ene, og Deres i Ægteskab sammen auflede Børn, Nemlig Een Søn Hans Clemendsen i 16de aars alder, værende her i Møllen, for hvem Farbroderen Morten Jacobsen i Hylchen Mølle er værge, Een Datter Karen Clemendsdatter hafver til ægte Hans Laursen boende i Sandager, Een Datter Johanna Clemendsdatter 13 aar gammel, værende her paa Stædet, for hvem Lars Sørensen fra Roelund, som har hendis Moders Søster til ægte, er værge   Een Datter Anna Kathrine Clemendsdatter 9 aar gammel ligeledes her i Møllen værende, for hvilken Thomas Jørgensen i Hiorte, som har til ægte Barnets Moster er værge. Een Datter Anna Clemensdatter 8de aar tienende Hans Larsen i Sandager, hvis værge er Niels Rasmussen Hiulmand boende i Balslef, som har barnets Fadr Søster til ægte, alle paa den anden side. Hvilche alle saavel Arfvinger som deres Formyndere Persohnlig vare tilstæde, tillige med 4de Vurderings Mænd, Niels Jørgensen i Hygind Mølle, Jens Hansen i Høylunds Mølle, Jørgen Jørgensen og Peder Jørgensen af Hiorte. Hvorda Stærboens Effecter blev forsøgt Registreret og Vurderet, og er da forefunden og forrettet som følger ......

...... hvorefter da forbemeldte overskud blev delt Saaledes:
Enken Maren Hansdatter            tilkommer det halve = 145 (Rdl.)
Sønnen Hans Klemendsen            -                                 58 (Rdl.)
Johanna Klemendsdatter               -                                 29 (Rdl.)
Anna Chatrina Klemendsdatter      -                                 29 (Rdl.)
Anna Klemendsdatter                    -                                 29 (Rdl.)
.............

22.4.1744 giftede enken sig med Jørgen Andersen (1706-1771) der også overtog fæstet af møllen.

"Brende Mølle" fungerede som mølle indtil starten af 1900-tallet, hvor dengang Danmarks største landelværk blev opført på stedet for at udnytte vandkraften i åen. Der er intet tilbage af de oprindelige møllebygninger, men hele mølle- og sluseområdet fremstår i dag som et flot velanlagt rekreativt naturområde, som jeg kan anbefale læseren at besøge.  

 

Brende Molle

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Clemend Jacobsen