"Næsbyhoved lens regnskaber 1502-1511" blev i 1991 udgivet af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie (Kildeskriftselskabet) ved Haakon Bennike Madsen og Erland Porsmose. Bogen indledes med:

Forord

 


Kildeskriftselskabet har hermed den glæde at kunne udgive Næsbyhoved lens regnskaber 1502-1511. Det er enestående, at der er bevaret en næsten ubrudt række af så tidlige lensregnskaber.

Udgivelsen har været længe undervejs. Allerede i midten af 1930’erne planlagde Kildeskriftselskabet udgivelsen af de fem lensregnskaber fra 1502, 1503, 1505, 1509 og 1510. Det blev overdraget cand.mag., senere dr. phil. og professor Aksel E. Christensen at komme med forslag til opstilling af kildeudgaven. Aksel E. Christensen foreslog en sideordnet opstilling af lensregnskabernes fem jordebøger, således at man kunne følge en bestemt bebyggelsesenhed og dennes afgifter gennem de fem år. Men først i slutningen af 1970’erne, da Selskabet igen tog sagen op, blev man enige om, at Aksel E. Christensens opstillingsprincipper var rigtige set fra et brugersynspunkt, og man besluttede sig for en sideordnet opstilling ikke alene af jordebøgerne men også af gæsterilisterne. Arbejdet med udgaven blev overdraget til studielektor, dr. phil. Haakon Bennike Madsen og museumsinspektør, dr. phil. Erland Porsmose.

Næsbyhoved lens regnskaber indgår som tredje bind i serien Danske Middelalderlige Regnskaber. Serien blev planlagt i 1930’erne i flere rækker med adskillige bind og skulle omfatte alle bevarede middelalderlige regnskaber, såvel gejstlige som verdslige, offentlige som private. Inddelingen i rækker er nu opgivet, da den samlede plan af flere grunde ikke lader sig realisere.

Midt under læsningen af 1. korrektur af bogen fik lensregnskaberne næsten aktuel betydning. Næsbyhoved Slot var blevet ødelagt under Grevens Fejde, og også den tilhørende ladegård var forsvundet. Men i november 1990 fandt Odense Bys Museer ved en udgravning i et kolonihaveområde i byens nordøstlige område fundamenterne til, hvad der efter al sandsynlighed er Næsbyhoved Slots ladegård. I sommeren 1991 er Næsbyhoved slotsbanke blevet ryddet for skæmmende bevoksning, således at man nu bedre kan se det imponerende anlæg.

Selskabet vil gerne bringe de to udgivere en tak for deres store arbejde med udgaven. Også en tak til de to tilsynsførende med udgaven, arkivar Thelma Jexlev og mag. art. Susanne Krogh Bender. Odense Universitetsforlag takkes for godt samarbejde om udgivelsen.

Det er Kildeskriftselskabet magtpåliggende at bringe en varm tak til udgavens sponsorer. Uden et særdeles storsindet tilskud fra Carlsbergfondet og flotte bidrag fra Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og fra Ingeniør N. M. Knudsens Fond havde bogen ikke kunnet udgives.

Kildeskriftselskabet og de to udgivere håber med udgivelsen af Næsbyhoved lens regnskaber at have lettet forskernes benyttelse af et vanskeligt tilgængeligt kildemateriale samt i det hele taget at gøre opmærksom på ældre regnskabers stofmættede indhold.

 

Kildeskriftselskabet august 1991

Inga Floto  Erik Gøbel  Erik Nørr

For slægtsforskere og lokalhistorikere er bogen en guldgrube af oplysninger om lenets gårde og fæstere i Skam, Lunde, Odense, Åsum og Bjerge herreder. 

Bogværket udgør sammen med ”Dronning Christines Hofholdningsregnskaber” og ”Dronning Christines Brevbog 1504-1511, Livgedinget vedkommende” en unik kilde til formidling af tidsbilledet i Odense i den periode, hvor Dronning Christine holdt hof bl.a. på Næsbyhoved Slot. 

Med tilladelse fra Kildeskriftselskabet og Syddansk Universitetsforlag har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link