Ove Juul (1615-1686)  var en dansk godsejer, vicestatholder i Norge og vicekansler. Han var søn af Iver Juul og Ingeborg Parsberg. Efter at have gået i Sorø Skole foretog han 1633-39 en udenlandsrejse, under hvilken han først studerede i Wittenberg, gentagne gange besøgte England og Nederlandene, men navnlig opholdt sig i Frankrig og Italien; hans dagbogsoptegnelser vidner om en ikke almindelig interesse for, hvad han mødte af kunst og andre seværdigheder. (Kilde: Wikipedia).

Martin Anthon Christian Crone (1817-1903) kom til verden i Odense som søn af en købmand. Som 17-årig blev han student og 5 år senere cand. theol. Nogle år var han adjunkt på Odense Katedralskole og blev herefter Vedel Simonsens medhjælper ved udgivelsen af dennes historiske arbejder. I 1849 blev han kaldet til sognepræst i Herrested på Midtfyn, hvor han virkede indtil 1895. Han er kendt for et omfattende forfatterskab. I 1864 fik han i Historisk Tidsskrift optaget sin artikel om Ove Juuls dagbøger. Artiklen blev udgivet som særtryk og indledes med disse:

F o r o r d.

 

At udvikle Betydningen af slige Dagbøger for Fædrelandets Historie finder jeg saameget mindre fornødent, som Alt, hvad der i saa Henseende kunde være at sige, allerede er sagt af Vedel-Simonsen i hans Forerindring til Udgaven af Eske Brocks Dagbøger. Eiheller skal jeg opholde mig ved at skrive Ove Juels Levnet; Dagbogen vil fuldføre dette Hverv paa en tilfredsstillende Maade. Kun forbeholder jeg mig et Par Slutningsbemærkninger. Her finder jeg det kun fornødent at forudskikke nogle Oplysninger om denne Dagbog, jeg herved forelægger Tidsskriftets Læsere.

Det er ikke første. Gang, denne Dagbog træder frem for Lyset. I Magazin til den danske Adels Historie (I, 127 ff.) findes der et Udtog af den; og der bemærkes, at en Afskrift af Originalen skal forvares i det kongelige Geheimearchiv. Om en saadan endnu findes der, er mig ubekjendt; men i Ravnholt Bibliothek findes der en særdeles smuk og ziirlig Afskrift; og det er efter den, jeg her meddeler Dagbogen, uden Udeladelser eller Forandringer, undtagen i Hovedordenes store Forbogstaver og Skilletegnene. Jeg bar ikke indladt mig paa at tilføie yderligere Oplysninger til Texten, hvorved Dagbogen let vilde komme til at overskride de Grændser, der kunne indrømmes den i Tidsskriftet.

Det Kongelige Bibliotek har scannet særtrykket (234 sider). Jeg har efterbehandlet denne scanning til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.