Julius Albert Fridericia (1849-1912) var født i København som søn af en silke- og klædehandler. Som 17-årig blev han student, og 6 år senere tog han magisterkonferens i historie med speciale i 1600-tallets danske historie. Han er kendt for et omfattende og anerkendt historisk forfatterskab.
I 1894 fik han udgivet: "Adelsvældens sidste Dage - Danmarks Historie fra Christian IV's Død til Enevældens Indførelse (1648-1660)". Bogen indledes med:
FORORD.
Da jeg i Aaret 1881 havde udgivet andet Bind af Danmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Lybek til Freden i Kjøbenhavn (1629—1660) og dermed havde bragt Fremstillingen ned til Freden i Brømsebro 1645, var det min Agt at føre dette Arbejde til Ende med et tredje og sidste Bind. Ikke lang Tid gik dog hen, inden jeg ændrede min Plan. Allerede under Udarbejdelsen af de to første Bind havde jeg følt det uheldige i at skille de indre og ydre Forhold fra hinanden i en Periode, hvor Vekselvirkningen mellem dem var af indgribende Natur. For den følgende saa afgjørende Tid kom en Begrænsning til den ydre politiske Historie til at synes mig endnu misligere. Jeg besluttede mig derfor til at forsøge en Skildring af Danmarks indre og ydre Historie i Tiden fra Christian IV’s Død 1648 til Enevældens Indførelse 1660. Skjønt jeg vel vidste, at Arbejdet derved blev langt større og vanskeligere, og at det som Følge deraf blev end mere tvivlsomt, om det kunde gjennemføres paa en fyldestgjørende Maade, overvandtes dog disse Betænkeligheder ved Følelsen af, at jeg vilde paatage mig en maaske nyttigere, i alt Fald en for mig selv mere tilfredsstillende Gjerning. Om Skriftet, som det nu foreligger, skal jeg kun sige, at dets Hovedopgave har været at vise, hvorledes de forskjellige Stænder og Statsfaktorer brødes med hverandre i Adels- og Rigsraadsvældens sidste Dage, og hvilke politiske, sociale og personlige Forudsætninger, der var til Stede for, at Kongemagten tilsidst kom til at paatrykke Danmarks Regering Enevældens Stempel. Om dette Midtpunkt har jeg søgt at gruppere Fremstillingen af de indre og ydre Forhold, af Fredens og Krigens Historie.
Hovedgrundlaget for mit Arbejde har foruden den trykte Literatur selvfølgeligt været Rigsarkivets og de herværende Bibliothekers Samlinger; fra danske Arkiver har jeg tillige ved Hr. Pastor Crones Velvilje faaet et Par Oplysninger fra det paa Ravnholt. Men ved Siden heraf har jeg ved en Række Rejser undersøgt udenlandske Arkiver og Bibliotheker, nemlig det norske Rigsarkiv (betegnet i Kildehenvisningerne som N. A.), det svenske Rigsarkiv (S. A.) med det nu dér deponerede Skoklosters Arkiv (Skokl.), det kgl. Bibliothek i Stockholm, Upsala Universitetsbibliothek, Rigsarkivet i Haag (H. A.) og det derværende kgl. Bibliothek, Amsterdams Arkiv, Udenrigsministeriets Arkiv i Paris (P. A.) og det derværende Nationalbibliothek (Bibi. nat.), the Record Office i London (L. A.) og British Museum, det preussiske Statsarkiv i Berlin (B. A.) og det kgl. Bibliothek sammesteds, det saksiske Statsarkiv og det kgl. Bibliothek i Dresden, det kejserlig-østrigske Arkiv i Wien (W. A.), det meklenburgske Statsarkiv i Schwerin, Statsarkivet i Hannover og Bibliothekerne dér, i Göttingen og i Wolfenbüttel. I de allerfleste af disse Samlinger har jeg haft et rigt Udbytte, og det er mig en kjær Pligt at udtrykke min oprigtigste Tak for den store Forekommenhed, der allevegne er vist mig af Samlingernes Forstandere og øvrige Embedmænd; særligt gjælder Takken dog vort eget Rigsarkiv og det store kgl. Bibliothek. Jeg skal bemærke, at med Hensyn til Rigsarkivet har jeg kun undtagelsesvis anført selve dette (med Mærket R. A.), som Regel er kun de enkelte derværende Samlingers Navne anførte og Rigsarkivet underforstaaet.
En Polemik mod tidligere fremsatte Paastande har jeg saa godt som helt afholdt mig fra i Teksten, og selv i de bag efter Teksten givne Kildehenvisninger og Anmærkninger har jeg, til Dels af Pladshensyn, kun ved afgjørende Punkter indladt mig paa en saadan. — Alle Tidsangivelser i Teksten er reducerede til den dengang i Danmark brugte gamle Stil; derimod er i Noterne selvfølgeligt Brevenes og Aktstykkernes oprindelige Datering bibeholdt.
Slutteligt skal jeg fremhæve, at det vilde have været mig umuligt baade at foretage Rejser i saa stort Omfang og herhjemme at anvende den Tid, jeg har haft til overs fra mine Embedsforretninger, til disse Studier uden offentlig Understøttelse. Jeg aflægger herved min ærbødigste Tak for hvad der fra Staten, Kommunitetet, Carlsbergfondet og den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse er tilstaaet mig af saadan Understøttelse.
Frederiksberg, i Marts 1894.
J. A. Fridericia.
Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen, der er uden ophavsret til en søgbar PDF-fil, der kan downloades her fra siden via dette link.