Frederik Louis Hansen (1868-1951) kom til verden i Årby sogn ved Holbæk som søn af en gårdejer. Fra 1911 og til sin død var han ejer af Solkjærgaard i Sønder Stenderup sogn. Han var formand for sognerådet 1921-33.
I 1935 fik han udgivet sin omfattende beskrivelse af sognet Stenderup/Sønder Stenderup med den fulde titel: "Hjemstavnsbog - Strejflys over Stenderup By og Sogns Historie igennem Tiderne". Bogen indledes med:
Indledning.
Naar jeg igennem efterfølgende lille Skrift skal søge at give et Billede af de skiftende Tiders Vandring hen over Stenderup Sogn og dets Befolkning, fra den ældste kendte Tid og op til vore Dage, da kan denne Fremstilling kun blive i nogen Grad fuldstændig, idet Kilderne, hvoraf det hele er samlet, er saa spredte og splittede, at der kun med stort Besvær kan tilvejebringes Materiale til et saadant historisk Skrift. At Forholdene med Hensyn til Kildeskrifterne som nævnt er saa spredte og besværlige, er egentlig ganske forstaaeligt, idet Stenderup Sogn som hørende til en Grænse-Landsdel har været undergivet en saadans urolige Forhold i alle administrative Grene.De otte slesvigske Sogne, som blev lagt ind under Kongeriget Danmark ved Fredsslutningen efter Krigen med Tyskland 1864, og hvortil Sdr. Stenderup hører, har deres Arkivforhold i en meget miserabel Orden, eller Uorden om man vil, idet der findes Arkivsager vedrørende Sognenes Administration spredt i Danmarks Arkiver samt i Nordtyskland og Holsten, saaledes i Rigsarkivet i København, Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa, i Udlandet særlig i Kiel og Altona. Desuden findes der sikkert en Del spredte paa forskellige Administrations-Kontorer i Haderslev Amt, hvortil de otte Sogne hørte indtil 1864. Naar nu Forholdene er saaledes, skulde man mene det naturligt, at alle Arkivsager vedrørende de nævnte otte Sogne samledes, enten i Viborg, hvortil Sognene nu hører som en Del af Vejle Amt, eller i Aabenraa, hvor de maaske historisk set snarere hører hjemme.
Jeg er klar over, at Sognets Historie burde være samlet og skrevet af en Indfødt, som var opvokset og havde levet sit Liv blandt Befolkningen, og der var da ingen, der bedre kunde have udført dette Arbejde end afdøde Førstelærer i Stenderup, P. H. Berg, der havde lagt hele sit travle Livs Arbejde og Virke her i Sognet igennem mere end et halvt Aarhundrede. Foruden Lærergerningen havde Sognets Beboere overladt Berg mange af Kommunens betroede Poster, saaledes var han i mange Aar Sekretær for Sogneraadet samt Regnskabsfører for Kommune, Mejeri, Brugsforening, Sygeplejeforening m. m. Igennem alt dette havde Berg faaet et meget indgaaende Kendskab til Befolkningens Familie- og Ejendomsforhold, som gik langt tilbage i Tiden. Det manglede da heller ikke paa Opfordring til Berg om at paatage sig Arbejdet hermed, men han undslog sig altid af Mangel paa Tid hertil.
Naar nu jeg forsøger at gøre det, er jeg paa det rene med, at det kun vil blive ufuldstændigt, men dog bedre, end hvis der slet intet blev gjort i saa Henseende. Igennem mit fleraarige Arbejde med Sognets Sager som Sogneraadsformand har jeg fattet en stor og levende Interesse ogsaa for alt, hvad der hører Fortiden til her paa Stedet, og jeg mener, at det er et Savn, at der ikke findes en samlet Fremstilling med Traad fra Fortid til Nutid, saaledes at den enkelte Sognebeboer let tilgængeligt kan faa Oplysning om mange Ting vedrørende vore Forfædres Liv og Færden.
Til at give en Karakteristik af Beboerne og deres Leve vis for ca. 150 Aar siden er anvendt et Uddrag af „Rhodes Beskrivelse af Haderslev Amt 1775“. Forfatteren, som har været Præst i denne Egn, men senere blev forflyttet til Lolland, har brugt mange Sammenligninger mellem Folk og Forhold i Haderslev Amt og Lollikernes Land, hvilket dog ikke forringer Beskrivelsen, men tværtimod gør det hele mere anskueligt og fornøjeligt. Ligeledes har jeg brugt en Del af Rhodes historiske Optegnelser om udstedte Forordninger samt Aarstal for Begivenheder af historisk Interesse her paa Stedet. Dernæst er brugt Uddrag af I. Nissen Hjerndrups „Haderslev Amt 1840“, Optegnelser Vedrørende Amtet, men liggende et lille Aarhundrede efter Rhodes Beskrivelse. Det undgaas ikke, at der herved bliver nogle Gentagelser, men jeg har ment, det kunde have sin Interesse at se en Fremstilling, der ligger noget nærmere op imod vor Tid. løvrigt er der indsamlet og anvendt Oplysninger fra Rigsarkivet, Landsarkiverne i Viborg og Aabenraa samt det stedlige Sogne- og Præstegaardsarkiv, af hvilke særlig sidstnævnte har indeholdt langt de righoldigste Oplysninger. Af mundtlige Ting har jeg faaet en Del fra Sognets Beboere, hvorfor jeg her benytter Lejligheden til at sige Tak.
Forf.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.