Arne Sundbo (1886-1970) kom til verden i Jørlunde sogn på Nordsjælland som søn af en højskolelærer. Han blev cand.jur. og virkede som overretssagfører, indtil han i perioden 1938-1954 var borgmester i København. Der var også overskud til et omfattende forfatterskab af især lokalhistoriske bøger og artikler.

I 1954 fik han optaget artiklen "Peder Buch i Hvejsel og hans samtid" i "Vejle Amts Aarbøger". Den beskriver kræmmeren Peder Buch, der blev taget på ferske gerning i smugleri. Jeg har læst artiklen med stor interesse, da Peder Buch er min 6xtipoldefar. Med baggrund i Arne Sundbos artikel har jeg skrevet en lille historie om Peder Buch, der kan læses ved dette link.

Historisk Samfund for Sydøstjylland har ladet årbøgerne scanne og givet mig tilladelse til at efterbehandle dem til søgbare PDF-filer. Du kan downloade artiklen via dette link.