Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Om de danske Klostre i Middelalderen. Et Priisskrift" af J. B. Daugaard, 1830

Jacob Brøgger Daugaard (1796-1867) var født i Randers som søn af en toldbetjent/havnefoged. Som 20-årig blev han student, og 5 år senere tog han teologisk embedseksamen. Efter en periode som adjunkt i Sorø blev han i 1827 kaldet til sognepræst i Thorstrup og Horne ved Varde. Senere blev han stiftsprovst i Ribe, og fra 1850 og til sin død var han biskop over Ribe stift. Ifølge Wiberg: „Kan han end ikke stilles i Rækken af de Biskopper, som ved Aandens sjeldne Gaver have spillet en fremragende Rolle i den danske Kirkes Udvikling, har han dog ved sin rene fordringsløse Charakteer og ved den humane Nidkjærhed, hvormed han røgtede sit Embede som Kirkens Tilsynsmand efterladt sig et elsket og varigt Minde“ (Ill. Tid. 375); Forfatter af Priisskriftet: „Om de danske Klostre i Middelalderen“.

Bogen indledes med:

Forerindring.

 


Den nærmeste Anledning til Udarbeidelsen af nærværende Skrift var følgende Opgave, som det Kgl. danske Videnskabernes Selskab udsatte Aar 1823:


'At levere en fuldstændig og nøiagtig Fortegnelse over alle Klostre i Danmark fra Christendommens Indførelse i dette Rige indtil Reformationen, oplyst ved Hovedbegivenhederne i deres Historie.“


Denne Opgave saavelsom en Yttring af Hr. Dr. Biskop Münter i hans Reformationshistorie, hvorved han beklager Savnet af en Historie om de danske Klostre liig den, Rhytzelius har leveret om de svenske, opmuntrede mig til at anvende de faae Timer, hvilke i min daværende Stilling som Adjunct ved Sorøe Academies Skole levnedes mig fra bestemte Forretninger, paa at samle om mueligt paa eet Sted fuldstændigt, nøiagtigt og ordentligt, alle de for den danske Kirkehistorie vigtige og nyttige Efterretninger om vore Klostre i Middelalderen, som hidtil fandtes adspredte i de trykte Kilder til vor Middelalders Historie. Især gjennemgik jeg til den Ende: Langebeks Script. Rer. Dan., Pontoppidans Annaler og Danske Atlas, det ældre og nyere Danske Magazin, Suhms Danmarks Historie og hans ældre og nyere Samlinger til den danske Historie, Torkelins Diplomatarium og Hofmanns Samling af Fundatser. Hvilke andre Skrifter jeg benyttede, udvise Citaterne, da enhver Forfatter er anført, af hvis Skrifter jeg har modtaget nogen Oplysning eller noget Vink.


Da mit Arbeide af Videnskabernes Selskab var tilkjendt den udsatte Præmie, var det min Hensigt at henlægge en Afskrift af det paa et af de offentlige Bibliotheker i den Tanke, at det maaskee kunde levere Arbeidere i den danske Kirkehistorie brugbare Materialier. Men flere Yndere af Kirkehistorien, som meente, at dette Øiemed bedre kunde opnaaes, om Bogen blev trykt, opmuntrede mig til at udgive den, og som Medlemmer af det Kgl. Videnskabernes Selskab, gave de mig Haab om Selskabets rundelige Understøttelse, dersom Subscriptionen ikke kunde dække Omkostningerne. Dette Haab opfyldtes, da Videnskabernes Selskab paa min Ansøgning bevilgede mig 300 Rbdlr. r. S. til dette Øiemed.


Jeg besluttede altsaa at udgive Bogen. Men for at give den en større Fuldstændighed foresatte jeg mig, at anvende mine Skoleferier, medens Bogen var under Pressen, til at øse af utrykte Kilder paa det store Kgl. Bibliothek og i Geheimearchivet; thi hidtil havde jeg ikke havt Leilighed til at benytte uden meget faae saadanne. Min Forflyttelse fra Sorøe til mit nærværende Embede i Sommeren 1827 hindrede mig i at udføre dette Forsæt. Kuns en kort Tid, inden jeg tiltraadte Reisen hertil, kunde jeg opholde mig i Kjøbenhavn og saaledes faae Leilighed til daglig nogle Timer, efter sal. Etatsraad Torkelins Anviisning og ved Hr. Prof. Magnussens godhedsfulde Hjælp at benytte nogle vigtige Documenter i Geheimearchivet. Men den vistnok langt større Deel af saadanne, som der opbevares, tillod Tiden mig ikke at opsøge og bruge.


Correcturen har jeg ikke selv kunnet besørge, da jeg boer saa fjernet fra Hovedstaden. En god Ven i Kjøbenhavn har beviist mig den vigtige Tjeneste med megen Flid og Omhue at besørge den. Men da Manuscriptet hist og her har været mindre tydeligt, have dog endeel ret slemme Trykfeil indsneget sig, især i ubekjendte Navne. De vigtigste skulle blive anførte i Rettelserne; de øvrige, som ere iøinefaldende, bedes Læseren velvilligt at undskylde.

 


                  Thorstrup Præstegaard i April 1830.

    
                                                                                                                           Forfatteren.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning med Transkribus til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.