Christian Munck Rømer (1881-1925) kom til verden i Sindal. Hans levnedsforløb kan læses nedenfor.

Martine Kjestine Rømer (1874-1942) blev født i Rurup, Branderup sogn i Sønderjylland som datter af en skolelærer og blev i dåben kaldt Martine Kjestine Thau.

Jens Sørensen Vanggaard (1875-1945) blev født i Hjørring som søn af en skolelærer og blev i dåben kaldt Jens Sørensen. Han blev uddannet indenfor landbruget, ejede i en periode "Vanggaard" og dyrkede sin store politiske og historiske interesse. Fra 1910-43 var han medlem af landstinget.

Bogen indledes med:

          TIL MINDE OM

                     C H R.  M U N K C K  R Ø M E R

                                        UDSENDES DENNE BOG.

Gennem aarelagt, ihærdigt og kærlighedsfyldt Arbejde er Bogen om Sindal Sogn blevet til. Ved Granskning af gamle Kildeskrifter, der er utilgængelige for de fleste, har Chr. Munck Rømer knyttet længst forsvundne Tider til Nutiden, idet han har fulgt de skiftende Tiders Udvikling i Landsdelen og de forskellige Kaar for dens Beboere, Slægt efter Slægt.

Paa Grund af forskellige ugunstige Forhold blev Bogen ikke udgivet før Chr. Munck Rømers tidlige Død. Ved sin bratte Bortgang efterlod han sig et i det væsentlige fuldendt Manuskript som en uvurderlig Skat - en Arv, det var svært af løfte.

Ved værdifuld Støtte af Folketingsmand J. S. Vanggaard er det blevet muligt at afslutte Manuskriptet.

Vi skylder Hr. Vanggaard meget Tak for den Interesse og Forstaaelse, hvormed han har fulgt min Mands lokalhistoriske Arbejde og glædet ham ved Samtale derom.

Ligeledes en særlig Tak til Hr. Postmester Klitgaard for velvillig Vejledning og værdifuld Hjælp ved Korrekturlæsning.

Iøvrigt Tak til alle, der paa en eller anden Maade har bidraget til, at Arbejdet kunde gøres og Bogen blive udgivet. (Min Mand har haft nogen Understøttelse fra "Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneste Stiftelse" og Sindal Bank).

Men først og sidst vender vor tak til ham, uden hvem vi slet intet kunde gøre.

                                                          G u d   a l e n e   Æ r e n !

Maatte denne Bog nu blive vel modtaget af mange i Chr. Munck Rømers Hjemegn!

December 1926.

                                                                Hans Hustru

                                                   K i r s t i n e   R ø m e r   f.   T h a u.

J. S. Vanggaard fortsætter med disse forord.

C h r.   M u n c k   R ø m e r  blev født den 18. April 1881 i Sindal, som Søn af daværende Gaardejer Chr. Rømer af Østergaard. Som Bedstefaderen og Oldefaderen valgte han Lærergerningen, blev forberedt af Lærer Sørensen i Sindal gl. Skole, kom paa Jelling Seminarium, hvorfra han blev dimitteret 1902 med 1ste Karakter. Var først Lærer i Linderum og Fuglsig og fra 1917 til sin Død Lærer i Hjørring. 1912 blev Rømer gift med Kirstine Thau fra Rurup i Sønderjylland.

Efterhaanden førtes Rømer ind paa lokalhistoriske Studier, og disse samlede sig om hans Fødesogn, hvor den 4de Generation af Slægten Rømer nu har Bopæl. I "Vendsysselske Aarbøger" for 1921 vakte Rømer opmærksomhed ved at skrive en interessant og paa virkelige Studier hvilende Afhandling om Navnet Sindal. 1923 og 24 fulgte i samme Aarbøger Afhandlingen om Baggesvogn, hvor Rømer for Alvor viste sin Flid med at finde frem og tilrettelægge det gamle Arkivmateriale, der er det nødvendige Grundlag for at en saadan Beskrivelse forbundet, som det blev, med den stedlige mundtlige Tradition om de senere Ejere og deres Virke.

Men hans store Hjemstavnskærlighed drev ham videre; han studerede indgaaende i Arkiverne, og efterhaanden steg Sognets Fortid gennem de forskellige Tidsaldre frem for hans Blik, og han fæstnede det i den ene Afhandling efter den anden. Ved hans Død forelaa der et i Hovedtrækkene fuldført Manuskript.

Faa danner sig nogen Forestilling om, hvilken Sum af Arbejde, der ligger bag et saadant Værk. Hver Sommerferie tilbragtes ved de store Arkiver, Rigsarkivet og Landsarkivet i Viborg, og derforuden gik Størstedelen med af den Fritid, Skolegerningen levnede; ofte kunde der resultatløst søges og læses en Mængde Materiale, inden det rigtige Stof fandtes. Et stort Held for et godt Resultat vat det, at Baggesvogns Godsarkiv i alt væsentligt var bevaret; men derforuden har der maattet søges i Retsprotokoller, Kirkebøger, i Bispearkiv, i Kancelliets Brevbøger og i en uhyre Mængde spredt Materiale. Men Resultatet af denne Flid har da ogsaa været, at der foreligger en Sognebeskrivelse, der er langt mere omfattende og fuldstændig, end tidligere Forsøg i den Retning. Som følge af, at meget af Sognenes historiske Liv ligner hinanden, er der her skabt et betydningsfuldt Udsnit af Landets Historie; og derfor har Arbejdet ogsaa en hel Del mere en lokalhistorisk Betydning.

Lokalhistorikeren vinder sjældent Gods og Guld ved sit Arbejde; thi dels har Interessen for Lokalhistorie først rigtig været i Stigen i de senere Aar, og dels er det mere begrænset, hvad der kan sælges af denne Litteratur end af den meste anden, fordi Salget særlig maa samle sig om det Sted, som Beskrivelsen omfatter.

Chr. Munck Rømer syslede paa sin sidste Tid, som Arbejdet nærmede sig sin Afslutning, særlig med, hvorledes det kunde blive muligt at faa Bogen udgivet. Han udarbejdede en Maaned før sin Død et Udkast til en Oversigt over Indholdet og havde, efter Bemærkning i samme Udkast, tænkt sig en Forhaandssubskribtion, saa han kunde faa nogen Sikkerhed for at faa Udgifterne til Bogens Trykning dækket.

Til Slut skriver han: "Jeg haaber, at Sindal og Omegns Beboere vil støtte mit Arbejde ved at tegne sig som Købere af Bogen, saa at den Viden, som den indeholder, kan blive tilgængelig for alle".

Nu har hans Enke, fhv. Lærerinde Fru Kirstine Thau Rømer, i fremragende Interesse for sin afdøde Mands Virke og af Pietet overfor hans Minde gennemgaaet og ordnet Stoffet samt samlet det endnu resterende Materiale og vil lade bogen trykke; maatte den da ogsaa finde den fortjente Udbredelse.

Chr. Munck Rømer havde et mildt og gudhengivent Sind; blandt Kaldsfæller nød han Venskab og Tillid, hvilket ogsaa bekræftes ved, at han ved sin Død var Formand for den stedlige Kreds af Danmarks Lærerforening. Af sine Elever var han meget afholdt, og de satte da ogsaa en Mindetavle paa hans Grav.

Den 17. November 1925 afgik Chr. Munck Rømer efter en kort forudgaaende Sygdom ved Døden og blev begravet paa Sindal Kirkegaard.

Ære være hans Minde.

                                                                        J.  S.   V a n g g a a r d.

Jeg har scannet denne fortræffelige sognebog til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.