Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911) kom til verden i København som søn af en premierløjtnant ved artilleriet. Han blev magister i botanik og geografi og var i mange år tilknyttet Aarhus Katedralskole som overlærer og bibliotekar. Han dyrkede mange interesser udenfor skolearbejdet og blev Statsbibliotekets første leder. Hans studier i lokalhistorie bragte ham til at skrive "Blade af Aarhus Bys Historie", der i 1904-11 udkom i 3 bind. Det er sagt, at hans værk "hviler på omfattende kildestudier, men skæmmes af mange unøjagtigheder og højst angribelige hypoteser". Som  altid vil jeg anbefale at tjekke data, inden de bruges.

Jeg har scannet bøgerne til søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links:

Første Halvbind, 1904

Andet Halvbind, 1906

Andet Bind, 1911