Johan Albert Bayer (1864-1925) kom til verden i Rudkøbing som søn af en toldfuldmægtig. Han kom i lære som boghandler og overtog som 25-årig en boghandel i Aarhus. Samtidig påbegyndte han en forlagsvirksomhed.

Han påtog sig at udarbejde: "Aarhus Theater : Dets Tilblivelse og dets Arbejde" med undertitel: "Udgivet som Festskrift af Aktieselskabet Aarhus Theater i Anledning af 25. Aarsdagen for Theatrets Åbning". 

Den velillustrerede bog indledes med:

Forord.

 

Enhver, der har haft den Lykke at samarbejde med den Mand, hvis Værk er indeholdt i disse Blade, véd, at det ikke er Mundsvejr, naar han i den Efterskrift, som ved Skæbnens Vilje er bleven Bogens virkelige Forord, beder Læseren om Undskyldning, fordi han i sin Fremstilling af og til har maattet tale om sig selv. Albert Bayer var en beskeden Mand, mistroisk overfor den store Gestus, fjendtlig overfor al uægte Posering. Det var ikke Lysten til at spille en Rolle, til at gøre sig gældende, komme i første Række, der drev ham frem. Den skarpe kritiske Sans, han sad inde med overfor andre Mennesker, og som sjældent saa fejl, havde sin dybeste Rod i hans egen altid aarvaagne Selvkritik. Han overvandt denne Selvkritik, sikkert ikke uden Tvivl og Kamp, da han begyndte sit Arbejde for Aarhus Theater, fordi hans Sjæl ogsaa rummede den dybe Skønhedsglæde, som betinger Kærligheden til Kunstens hellige Land, og efterhaanden som Aarene gik, blev han sikrere og sikrere paa sig selv, mere og mere tillidsfuld overfor sit Kald, mere og mere klar paa, at her var den Opgave, han burde vie sit Liv, fordi han havde Betingelser som ingen anden for at løse den.

Albert Bayer hørte ikke til dem, hvem de overvundne Vanskeligheder gjorde selvfølende og stor overfor sine Medarbejdere og Omgivelser — som den Aandens sande Adelsmand han var fyldte Medgangen ham kun med en dyb Taknemmelighed og en stedse stærkere Pligtfølelse overfor hans Gerning. Men idet han saaledes satte sig stadig større Maal og dog aldrig saa store, at de laa over hans Evners Rækkevidde, blev han en lykkelig Mand. I sin efterhaanden urokkede og urokkelige Autoritet som Aarhus Theaters økonomiske Leder, hvis Dom og Mening ingen kunde og ingen søgte at komme uden om, heller ikke naar det gjaldt at pege paa de kunstneriske Veje, ad hvilken Udviklingen skulde gaa — i den Autoritet nød han, ikke sig selv, men Glæden over, at den Skønhedsverden, der fyldte ham selv og gjorde ham rig, ogsaa oplodes for andre, for hans Medarbejdere og for de Tusinder, som Aften efter Aften søgte Theatret og gjordes delagtig i dets Kunst.

I denne sin dybe Uselviskhed overfor de æstetiske Værdier, han utrættelig søgte at samle, kun for at øse dem med fulde Hænder ud over den By, hvis Theater han havde været med til at skabe, og hvis kulturelle Udvikling laa ham saa levende paa Sinde, var Albert Bayer i al den nøgterne Forstandsklarhed, hvormed han maatte varetage og var i Stand til at varetage sit Ansvar for Theatrets økonomiske Velfærd, en ægte Idealist. Man søgte ikke hans Raad uden at beundre den Træfsikkerhed, hvormed han næsten uden at betænke sig kunde finde netop det rette Ord i den rette Stund. — Man nød ikke hans vennesæle Selskab uden at føle sig tiltrukken af hans Menneskekundskab, hans omfattende Viden, hans fine og dybe Kultur — men ingen som kun kendte Økonomen, Raadgiveren, Selskabs- og Verdensmanden Albert Bayer har kendt ham til Bunds.

Grundtonen i hans Sjæl var ikke Klogskaben, Talrækkerne, den klare Forstaaelse af Maal og Midler det var netop hans skønne ideelle Tro paa, at Verden kunde gøres større, lysere, renere, ædlere ved at saa mange som mulig fik Del i de bedste aandelige Værdier, han evnede at skaffe til Veje.

Det var det opløftende ved den Tid, da Aarhus Theater blev til, at saa mange andre uegennyttige Mænd besjæledes af den samme Tro, den samme Idealitet. Albert Bayer blev den sidste overlevende af dem alle, og mellem utallige økonomiske Skær søgte han stedse, saavidt det stod i hans Magt, støt at styre den Kurs, Theatrets oprindelige Bygmestre havde sat. Det blev hans Lykke gennem 25 Aar at kunne føre ud i Gerning, hvad hine Grundlæggere i Plan og Tanke havde tilstræbt.

Maatte den Aand, der besjælede ham, stedse lyse over Aarhus Theater.

 

                                                                                                  Aug. Goll.

Forfatteren får selv det sidste ord: 

Efterskrift.

 

De første femogtyve Aar af Aarhus Theaters Levetid, som denne Bog fortæller om, er lige saamange begivenhedsrige Aar af mit Liv. I den Tid har jeg været knyttet til Theatret, og jeg er nu den eneste af de Mænd, der var med i Arbejdet for det, den Gang det endnu kun var en Tanke.

Det er derfor ganske naturligt, at det blev mig, der kom til at skrive denne Beretning — der findes nemlig ikke andre, der har oplevet det hele.

Jeg har haft det store Held at arbejde sammen med fire udmærkede Direktører, som alle blev mine Venner. Og, hvad der er endnu bedre, Venskabet har vedvaret gennem Tiderne. Som nøje knyttet til disse fire Mænd og til Theatrets Repræsentantskab har jeg ikke kunnet undgaa at deltage i hele det store Arbejde, der har været grundlæggende for Theatret, og i hver eneste af de kunstneriske og økonomiske Dispositioner, der i den lange Tid er trufne, og det er de herved indvundne Erfaringer, der har muliggjort denne Bogs Tilblivelse.

Det har ikke været let for mig at samle og skrive den, og jeg gik til Arbejdet med store Betænkeligheder; men disse overvandt jeg ved Tanken paa alle de uselviske Mænd, som for c. 27 Aar siden, med beundringsværdigt Mod og Energi kastede sig ind i Arbejdet for Aarhus Theaters Rejsning og førte denne Sag til et saa smukt Resultat.

Hvad disse Mænd har haft at kæmpe med, og hvor godt de arbejdede, skulde min Bog gærne give Læserne et klart Indtryk af; og jeg haaber, at Mindet om deres store Interesse for den dramatiske Kunsts Kaar i Aarhus maa leve ogsaa ved den, og jeg skal ikke forlange mere.

Naturligvis vilde det være mig en stor Tilfredsstillelse, om Bogen kunde give dem, der staar kølige og mindre forstaaende overfor Theatrets Arbejde og kunstneriske Resultater, en Følelse af, at Aarhus Theater er et sjældent smukt Borgerforetagende, et Eksempel til Efterfølgelse paa andre Omraader, en Kulturfaktor, om hvilke alle gode Aarhusborgere bør slaa Kreds og støtte, for at det kan blive, hvad dets Skabere har tilsigtet, et Hjemsted for den bedste dramatiske Kunst.

Jeg har søgt i min Bog saa vidt muligt at holde mig selv udenfor; men mit Samarbejde med Skuespil-Direktørerne blev efterhaanden saa intimt, at jeg, for at være korrekt, af og til har maattet tale om mig selv. Dette maa jeg bede Læserne undskylde.

Jeg takker Aarhus Theaters Repræsentantskab, fordi det fandt Anledning til at lade Aktieselskabet udgive denne Bog, og — ikke mindst — fordi det uden Forbehold lagde dens Fremstilling i mine Hænder.

 

           Aarhus, i April 1925.


                                                                                                   Albert Bayer.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.