Peder Madsen Rørsig (1879-1950) kom til verden i Kvols sogn nordvest for Viborg som søn af en indsidder og kom i dåben til at hedde Peder Madsen Pedersen. Han var i mange år lærer ved Hallund skole øst for Brønderslev.
I 1933-44 fik han optaget 11 artikler i Vendsyssel Årbog med fællestitel: ”Skoler og Degne i Vendsyssel indtil 1814 : Bidrag til Skolens Udviklings- og Personalhistorie”.
Artiklerne udkom i to bind. Første bind er et digert værk på 573 sider, der omhandler Horns, Vennebjerg, Dronninglund og Børglum herreder. Det indledes med:
Siden Reformationen har der været ansat Degne ved alle Kirker. De skulde være Studenter for at kunne synge Messen paa Latin sammen med Præsten. Men dette Krav maatte der mange Steder ses bort fra, og Degnene kom derfor ogsaa til at udgaa fra andre end de studeredes Kredse.
Foruden den egentlige Kirketjeneste skulde de undervise Ungdommen i Børnelærdom, hvilket foregik imellem, at der ringedes 1. og 2. Gang til Gudstjenesten.
Efter 1. Ringning lød der 15 — 16 Klemt, og saa vidste man, at der kaldtes paa Børnene fra 5—17 Aar, der saa satte sig i de øverste Stole, og Degnen gik ned mellem dem, katekiserede og lærte dem Skriftsteder og Salmer udenad.
Til Børn, der havde hjemme i Byer længere fra Kirken, skulde Degnen komme en Gang om Maaneden, en Søndag Eftermiddag, naar det var dejligt Solskin, og Børnene kunde komme fra Huse, selvsagt en tarvelig Lærdom og i Virkeligheden ikke nogen reel Skoleundervisning.
Det kan derfor ikke overraske, at Chr. IV 26. Juni 1626 lod udgaa Brev om, at han havde erfaret »stor Grovhed blandt Landsbyernes Ungdom udi deres Saligheds Børnelærdom«, og der henstilledes til Provsterne at have Indseende med, hvorledes Degnene røgtede deres Kald og tillige at arbejde for Oprettelse af et ordnet Skolevæsen.
Forud havde der været Skole i Vadum, men nu fulgte Tise 1626, Ø. Brønderslev og Hallund 1630, ved samme Tid ogsaa V. Brønderslev, Horsens 1632 og V. Hassing 1646 o. s. v. Horns Herred havde dog ingen Skoler, før efter Aar 1700. Men efter at Chr. VI 1736 havde anordnet Konfirmation, blev der for Alvor Røre om Skolehold paa Landet.
Degnenes Søndagsundervisning havde ofte været lidt bevendt, og for at Børnene kunde blive konfirmeret, fordredes nu, at de skulde være i Besiddelse af et vist Minimum af Religionskundskaber, et Mindstemaal, mange døjede med at naa. Det hændte f. Eks., at nogle ikke blev konfirmeret før efter 20 Aars Alderen. I Tornby var saaledes flere 21 Aar, inden de paany fik Lov til at afgive Daabsløftet.
For at bøde herpaa kom Loven af 23. Jan. 1739, Danmarks første Skolelov, og saa holdtes Møder i alle Sogne, mellem Sognepræst, største Lodsejer og menige Grander. Der drøftedes Betingelser, Beliggenhed o. s. v., og der affattedes Mandtal, og i Løbet af 1740erne fik nu saa godt som hver Kirkeby sin egen Skole. 1742 var dog kun Omgangsskole, med skiftende Lokale i Byens forskellige Gaarde, i Raabjærg, Asdal, Maarup, Lyngby, Sejlstrup, Karup, Helium, Sulsted og Skræm.
I adskillige Landsbyer var der økonomiske Vanskeligheder ved Skolernes Rejsning og Udstyrelse, og senere kneb det med at finde en egnet Person til Skolehold. Hans Løn blev sat til 10 Rdlr. aarlig, men ofte var Beboerne uvillige til at svare de paalignede Skolepenge, saa Lønnen blev i mange Tilfælde mindre.
Med Hensyn til Herreder og Sogne følges Ordenen i Trap. Annekssogne følger dog Hovedsognet, selv om der derved sker Brud paa Herredssamhøret.
Hovedkilderne har været at søge i Pakkerne 405—408 og 411—413b i Aalborg Bispearkiv, Landsarkivet. En Del af Stoffet derfra, særlig Provst Mummes Indberetninger om Vennebjærg Herred og Indberetningerne fra Aar 1800 er uddraget af Førstelærer S. Chr. Sortfeldt, Skjoldborg, og Lærerinde Frk. Elisabeth Sortfeldt, Ugilt.
Gode Bidrag, Henvisninger og anden Hjælp er ogsaa givet mig af Postmester C. Klitgaard, Hjøring, Redaktør Anton Jakobsen, Sæby, Statsrevisor J. S. Vanggaard, Vandstedlund, cand. phil. P. K. Hofmansen, København, Overlærer Kr. Værnfelt, Aalborg, og Assistent i Magistraten, H. Riis Larsen, Charlottenlund.
Desuden er alle Kirkebøger gennemgaaede indtil ca. 1850. Herfra og fra Skifteprotokollerne stammer Hovedparten af de personelle Oplysninger. Ligeledes er Folketællingerne fra 1787 og 1801 eftersete.
Og derudover hidrører en Mængde spredt Stof fra højst forskellige Kilder.
Stednavneudvalgets Navneformer er benyttet.
Rettelser, Tilføjelser og Register følger med andet Bind.
Jeg har scannet første bind til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.