En gennemgang af Lyngerups udvikling fra oldtiden, over tiden som fæstebondesamfund under Jægerspris Gods til tiden som selvejere. Der fortælles om de gamle gårde og husmandssteder, men også smedene, dyrlægen og de øvrighedspersoner, der har haft bopæl i Lyngerup. En opgørelse fra Jægerspris Gods fra 1744 viser, at der i godsets del af Lyngerup var syv gårdfæstere og seks husfæstere. Gamle kort fra 1771 og 1801 viser, hvordan jorden blev fordelt mellem gårdene ved den første stjerneudskiftning, man kan se de mange navne på agrene og deres ejere. En granskning af folketællinger, kirkebøger og tingbøger har desuden gjort det muligt at få navne på de fleste familier, der har boet i landsbyen Lyngerup

Titlen er fordelt på 2 bind, der kan lånes på biblioteket via disse links:

Bind 1

Bind 2: Indhold: Skomagere ; Bagerier ; Lyngerup Mølle og Møllegården ; Horns Herreds Andelsmejeri 1888-1970 ; Frederiksborg Is ; Bryggerier ; Jernstøberiet / Sadelmagerværksted ; Købmænd ; Slægtere ; Toget kørte gennem Lyngerup - Midtbanen ; Krogstrup Postekspedition ; Snedkermesteren ; Tømrermesteren ; Tækkemanden ; Elektricitetens snørklede vej til Lyngerup ; Lyngerup under besættelsen ; Øvrige ejendomme i Lyngerup: Strædet, Mejerigaardsvej , Gl. Dalbyvej , Lyngerupvej , Landerslevvej og Buen , Lille Lyngerup , Harebakkestedet ; Lyngerupvej 50 ; De forsvundne huse ; Nye ejendomme i Lyngerup ; Udviklingen i befolkningstallet ; Lyngerup Bylaug efter 1955 ; Oversigtskort over stednavne