Frederik Krarup Erlang (1876-1948) kom til verden i Lønborg i Vestjylland som søn af en skolelærer.  Som jurist blev han 1. august 1906 ansat i Den vest- og sønderjydske Kreditforening af Landejendomsbesiddere. Blev bogholder (Kontorchef) 1. april 1918. Gik på pension 1. januar 1934 og flyttede til København.

I 1922 fik han udgivet sin lille bog: "Er Ringkjøbing Danmarks ældste og fornemste By?", som indledes med:

Som en Indledning til det følgende hidsættes her en Gengivelse af det ældste eksisterende Danmarkskort. Det skriver sig fra ca. 130 eft. Kr. og skyldes den berømte græske Geograf Ptolemaios i Alexandria, og det var vel overhovedet det eneste, man havde, indtil nordisk Geografi og Kartografi fik en Dyrker i Fynboen Claus Clausen Svart omkring 1430.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.