Konrad Understrup (1859-1947) blev født i Understrup, Ørre sogn nord for Herning som søn af en gårdejer og kom i dåben til at hedde Conrad Jensen Understrup. Som ung var han elev på flere højskoler. Senere var han nogle år i Norge, inden han som 30-årig købte et landbrug i Brændgaard, Ørre sogn. Ved siden af arbejdet med at drive landbrug skrev han artikler til Herning Folkeblad og var i en længere periode medlem af Herning sogneråd. Mest kendt er han for sit forfatterskab af en del lokalhistoriske bøger om sogne i Hammerum herred.

I 1935 fik han udgivet den sidste: "Sunds Sogns Historie". Bogen afsluttes med en indholdsfortegnelse.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.