Hans Hartvig Ernst Maaløe (1840-1901) kom til verden på "Aagaard" i Haarslev sogn på Nordfyn som søn af forpagteren. Han kom i handelslære og fik senere en juridisk embedseksamen. Efter en periode som sagførerfuldmægtig og godsforvalter blev han kontorchef og senere direktør i Fyens Stifts Sparekasse. 

Den fulde titel lyder: "Optegnelser vedkommende Odense Byes- (1816-1832) og Fyens Stifts Sparekasse (1832-1882)".

Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.