Carsten Egø Nielsens bog: "Kriminalitet og social forsorg i Odense 1920-39" kan downloades som søgbar PDF-fil fra Historisk Samfund for Fyns hjemmeside via dette link. Vær opmærksom på ophavsretten. 

Bogen indledes med:

Forord.

 

Undersøgelsen over forholdet mellem kriminalitet og social forsorg publiceres her i næsten samme form, i hvilken den i april 1979 blev indleveret som speciale i historie ved Odense Universitet.

Det skal allerede her kraftigt understreges, at der ikke optræder et eneste personnavn i undersøgelsen. Grundmaterialet indeholder naturligvis personnavne, men disse er overhovedet ikke anvendt ved behandlingen af materialet. Kun fødselsdatoen uden CPR-nummer er anvendt, og det har således ikke på nogen måde været muligt for nogen uvedkommende at se, hvem oplysningerne vedrørte, ligesom det er fuldstændigt umuligt at identificere enkeltpersoner i undersøgelsen.

En tak skal rettes til de institutioner, der på en eller anden måde har ydet bistand til undersøgelsens gennemførelse, samt til de personer, der har hjulpet med oplysninger og råd. Specielt takkes arkivar mag.art. Poul Thestrup for uvurderlig bistand.

 

Odense, november 1979

                                                                                                            Carsten Egø Nielsen.