Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var født i København som søn af en bogbindermester. Han blev student som 19-årig og påbegyndte sprog- og litteraturstudier på Københavns Universitet, men fik ikke eksamen. I stedet drev han historiske studier i Rigsarkivet, og allerede i 1889 fik han optaget sin første artikel i Personalhistorisk Tidsskrift. Fra 1898-1905 var han assistent i Rigsarkivet, derefter sekretær i Dansk Forfatterforening og efterfølgende lærer ved officersskolen. I 31 år var han formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Han forsvarede en doktordisputats i 1910 og var fra 1921 og til sin død kongelig ordenshistoriograf. Hans forfatterskab omfatter en usædvanligt stort antalt bøger og artikler af historisk og personalhistorisk art.

I 1918 fik Bobé en opfordring af "Komiteen til Bevaring af Frederiksberg Slot":

At Frederiksberg Slot stadig nyder den Yndest blandt Hovedstadens Beboere, som det gennem Generationer har kunnet glæde sig ved, har i de seneste Aar paa flere Maader lagt sig for Dagen. Pressen har jævnlig bragt Oplysninger om Slottet. Mindst et Par Tusinde Københavnere og Frederiksbergere og mange tilrejsende har i de sidste to å tre Aar besøgt det.

»Det vilde være Synd, om det smukke Slot med sine mange Minder, sin enkle, harmonisk virkende Arkitektur og sine vel bevarede prægtige Stuklofter nu skulde forfalde.*

Denne Udtalelse er fremført Gang paa Gang af de interesserede og forstaaende Gæster, der i de seneste Aar er færdedes i Slottets mange Rum.

Udtalelsen fik Genlyd ude omkring.

Repræsentanterfor Pressens forskellige Grene traadte sammen med andre interesserede i en Komité, der besluttede at virke for Frederiksberg Slots Restaurering og Bevaring. HR. GENERALKONSUL V. GLÜCKSTADT valgtes til Formand i denne Komité og skred straks til Handling, idet han traf Foranstaltning til Udgivelse af nærværende illustrerede Skrift, som DR. PHIL. LOUIS BOBE efter Opfordring i Foraaret 1918 paatog sig at udarbejde.

Ved dette Skrift tilsigtes gennem Fremsættelse af paalidelig Oplysning om Hovedtrækkene i Frederiksberg Slots Tilblivelse og Udstyrelse med Inventar, dets kunstneriske Udsmykning og Historie, at vinde Interesse i videre Kredse for det Formaal, Komitéen har sat sig.

 

      Frederiksberg Slot i Marts 1919.

                                                                                                                             C. ANNING-PETERSEN

Bobé afslutter med: 

EFTERSKRIFT

 

»Bogen om Frederiksberg Slot,« hvis Fremkomst skyldes Formanden i Komiteen til Bevaring af Frederiksberg Slot, Hr. Generalkonsul VALDEMAR GLÜCKSTADT, er blevet til med forholdsvis kort Varsel. Oprindelig tænkt som en kortfattet Udsigt over de historiske og kunstneriske Værdier, Slottet rummer, og som et Led i Agitationen for dets Bevarelse, er Skriftet blevet en mere udførlig og tillige gennemillustreret Redegørelse for dets Bygningshistorie, en litterær Rekonstruktion af de mærkeligste og seværdigste Rum i samme og et Tilbageblik paa de personlige Minder, der knytter sig til Frederiksberg Slot, saalænge det beboedes af den danske Kongeslægt.

I den trykte Litteratur foreligger til Oplysning om Frederiksberg Slots ældste Historie en bredt anlagt, paa Bygningsregnskaber hvilende Monografi af F. J. Meier (1896) som dog allerede stanser ved 1706, Aaret for Hoved- og Midterfløjens Fuldendelse. Det Haab, Forfatteren udtaler i Forordet, at kunne meddele en Fortsættelse af Skriftet i Tiden til Christian VII.s Regeringstiltrædelse, blev ikke virkeliggjort, og de muligt efterladte Materialer dertil er for en Aarrække siden forgæves blevet efterlyst. Spredte Træk af Slottets Historie op til Nutiden, mest efter trykte Kilder, findes i A.Eberlins Bog Frederiksberg (1888). Overfor denne Mangel paa Forarbejder til Slottets Historie i Almindelighed viste en Gennemgang af de bevarede Bygningsregnskaber, Inventarer og Grundplaner sig at være paatrængende nødvendig. I nærværende Skrift turde, naar Hensyn tages til en Specialforskers begrænsede Viden og den givne Tidsfrist, selve Hovedlinierne at være optrukne i Slottets Bygningshistorie, dets Rumfordeling og Minder af mere almen Interesse. En virkelig udtømmende Monografi over Slottet kan muligt ventes at fremkomme i Teksten til de Opmaalingsarbejder, Akademiet for Tiden iværksætter.

Ved den Del af Opgaven, der var mig stillet, og som baade har været hidtil ganske uopdyrket og laa mine Studier fjernest,— Slottets Kunsthistorie, har jeg fundet den kyndigste og velvilligste Bistand hos Fagmænd som d’Hrr. Museumsdirektører F. Beckett og M. Krohn, Museumsinspektør, Mag. art. O. Andrup og Cand. mag. Vilh. Lorenzen, hvem jeg alle bringer min erkendtligste Tak. Chefen for Hærens Officerskole Hr. Oberst Anning-Petersen, hvis virksomme Interesse for Frederiksberg Slots Fortidsminder og deres Bevarelse vil være Publikum i de videste Kredse kendt gennem personligt ledede, hyppige Forevisninger af Slottet i afvigte Aar, har ydet mig en utrættelig Støtte ved mit Arbejde, som jeg ikke noksom kan paaskønne. Tak skylder jeg ogsaa Hr. Ingeniør H. S. Hendriksen, der med største Forstaaelse har ledet Fotograferingen aj Slottets Interiører.

 

                                                                                                                            LOUIS BOBÉ

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link