Knud Bokkenheuser (1869-1936) kom til verden i København som søn af en viceinspektør. Som 18-årig blev han student fra Efterslægtselskabets skole, hvor han senere blev lærer. Han er kendt for et omfattende forfatterskab med hovedemne de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

I 1906 fik han udgivet "De svandt, de svandt ....! Vandringer i det gamle København". Bogen indledes med:

FORORD.

 

Nærværende Bog er en Omarbejdelse af en Række Artikler, jeg skrev i Vinter. Da disse Artikler vandt mange Venner, har jeg ment at turde lade dem fremkomme i Bogform, idet jeg bemærker, at jeg har til Hensigt i en folkelig Form at yde Vejledning ved Vandringer i det gamle København og derigennem at vække Interesse for og Kærlighed til vor Hovedstad og dens rige Minder. De Bøger, der hidtil har behandlet Byens Historie, — Carl Bruuns og Oluf Nielsens udmærkede Arbejder — er altfor uhandlelige, denne Bog skulde man tage i sin Lomme ved Spasereture. Jeg har navnlig tænkt paa vor Ungdom ved den, og den er med Vilje ikke gjort udtømmende, men holdt indenfor snævre Grænser af den gamle By, fordi jeg derved netop vil vække Lysten hos mange til paa egen Haand at vandre videre, hvor jeg holder op.

 

           p. t. »Det Hvide Hus«, Aalborg, d. 26. Juli 1906.

                                                                                                                  FORFATTEREN.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.