Alfred Hans Vilhelm Larsen (1900-1964) kom til verden i Nakskov som søn af en manufakturhandler. Han blev selv uddannet som forretningsmand og var indtil 1950 bosat som forretningsmand i sin fødeby. Herefter flyttede han til København, hvor han skabte sin en levevej som praktiserende genealog. Han var en flittig personalhistorisk skribent, der fik optaget mange artikler i Personalhistorisk Tidsskrift samtidig med, at han fik udgivet mange slægtsbøger.
I en årrække samlede han materiale til "Lolland Falsters degne og skoleholdere", som han fik udgivet i 1960 i samarbejde med Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Det er et omfattende værk på 563 A4-sider, der nævner 1.659 personer med små biografier. Bogen indledes med:
INDLEDNING.
Hvad utidig og forudfattet Nid vil laste i Skriftet, faaer man taale; men om Nogen skulde med et eneste Ord i Skriftets personalibus mene sig fornærmet, saadan en forsikrer jeg ved Himlen selv, at det aldrig var mit Øiemeed at touchere noget Menneske, men at hjelpe nogle Efterretninger fra evig Ødeleggelse, og man vilde gjerne stræbe at gjøre Skriftet saa behageligt for Læserne, som i dette Fag skee kunde. (J. Friis i forordet til hans udgave af P. Rhode: Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie, 1859).
Denne bogs formål er at bringe embedslister for degnekaldene og skolerne på Lolland-Falster samt at give så udførlige biografier af de ansatte og deres hustruer, som det har været muligt. Endvidere bringes oplysninger om deres børn.
Den behandlede periode begynder ved reformationens indførelse 1536 og slutter ved den egentlige degneinstitutions ophør omkring år 1800. For skolernes vedkommende slutter embedslisterne med de skoleholdere, som var i embede år 1800. De bevarede kilder giver dog kun yderst få muligheder for at opstille embedslister længere tilbage end begyndelsen af det 17. århundrede. Da degneinstitutionen ikke ophørte noget bestemt år, vil embedslisternes slutår variere fra 1780’erne til 1830’erne, eftersom de ansatte degne døde.
Stoffet er ordnet herredsvis, og sognene bringes i den af Traps "Danmark" anvendte rækkefølge. Indenfor hvert sogn er opstillet embedslister A) for degne (substituter) og B) for skoleholdere. I sogne, hvor der fandtes flere skoler, er disse anført i bogstavorden og embedslister er opstillet for hver skole. I et tillæg er købstæderne behandlet; der bringes embedslister A) for degne, B) for klokkere og C) for skoleholdere .
I embedslisterne opføres embedstiden i parentes, f. eks.: (1650-1680). Er den nøjagtige embedstid ikke kendt, anføres det kendte år, f. eks.: ( -1727- ) eller de kendte yderår, f. eks.: (-1730,1757-). Har en person haft flere embeder, bringes biografien ved hans sidste embede.
I biografierne anføres først de genealogiske data samt forældres stilling og navne. Derefter følger oplysninger om uddannelse og ansættelser samt visitatsprotokollernes vidnesbyrd, Endelig bringes andre oplysninger om embedsforhold og levned. Efter angivelse af vielsesdato og -sted bringes hustruens genealogiske data, forældres stilling og navne; derefter øvrige oplysninger, herunder eventuelle andre ægteskaber, Oplysninger fra kirkebøger og skifteprotokoller om børnene er medtaget fuldt ud. For de børn, der er blevet degne og skoleholdere - også efter den her behandlede periode - eller gift med sådanne, er en fuldstændig biografi søgt udarbejdet. Slægts- eller tilnavne ført af de biograferede degne og skoleholdere er også anvendt for børnene, selv om det er usikkert, om disse har benyttet dem, løvrigt har biografier af børnene ligget udenfor arbejdets ramme, men forhåbentlig vil de bragte oplysninger være til nytte som grundlag for videre efterforskninger.
Hvor byen Nykøbing er anført uden kendingsbogstav menes der overalt Nykøbing på Falster,
Af benyttede kilder er kirkebøger, visitats- og kollatsprotokoller samt folketællingerne 1787 og 1801 ikke citerede i noterne, da det af teksten formentlig klart vil fremgå, fra hvilken kilde oplysningen er hentet. Alle øvrige kilder er citerede i noterne.
For al venlig bistand og gode råd, som jeg har modtaget under arbejdet, bringer jeg min hjerteligste tak. Endvidere bringer jeg Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Den lollandske Landbostands Sparekasse, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Statens almindelige Videnskabsfond min ærbødige tak for de ydede understøttelser til hjælp til arbejdets udførelse og udgivelse.
Gentofte, i maj 1960.
ALFRED LARSEN.
På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.
Gregers Hansen fik i 1973 og 1975 optaget 2 artikler i Personalhistorisk Tidsskrift med rettelser til Alfred Larsens værk. Slægtsforskernes Bibliotek har scannet tidsskrifterne, som kan downloades via disse links: