Søren Alkærsig (1868-1943) kom til verden i Fasterlund ved Skjern som søn af en gårdmand og blev i dåben kaldt Søren Sørensen. Han blev uddannet lærer og var tilknyttet en del forskellige højskoler. Samtidig var han en aktiv foreningsmand og engageret lokalhistoriker, der fik udgivet et meget stort antal bøger og artikler. Et af hans hovedværker "Vejen Sogn i Malt Herred" udkom i 3 hæfter fra 1936-41. Det er er meget omfattende sognebog, der kommer hele vejen rundt om sognet fra de ældste tider til nutiden. På side 308 er der et sognekort fra 1785 med matrikelnumre og ejernavne. Bogen afsluttes med en omfattende sagsliste og navneliste og indledes med følgende forord:

Denne Bog skrives ud fra samme Betragtning som Askovbogen: at dette blot at referere forgangne Begivenheder og gamle Dokumenter har for den almindelige Læser meget ringe Værdi. For det første mangler han den videre historiske Baggrund, hvorudfra disse Ting kan forstaas, og for det andet er desværre vore Overleveringer, hvad enten de er mundtlige, skriftlige eller jordfundne, saa faa og usammenhængende, ofte ogsaa vanskelige at forstaa, at der trænges haardt til den samlede Redegørelse, som en lokalhistorisk Forfatter kan og bør give. Selv med den Risiko, at han her og der tager fejl, navnlig fordi Kilderne er saa ufuldstændige, maa han forsøge at løse Opgaven, ellers kan en levende og læselig Fremstilling slet ikke blive til. 

Og levende bliver en historisk Fremstilling, af hvad Art den være maa, ikke før man fornemmer, at det er  M e n n e s k e k a a r  og  M e n n e s k e s k æ b n e r  det drejer sog om. "En By er ikke blot et Sted i Rummet, men et Drama i Tiden", det er sandt og rigtigt sagt. Det har derfor ingen som helst Interesse at lægge de døde Dokumenter frem: Skifter, Indberetninger, Salgskonditioner eller hvad det nu kan være, hvis man ikke samtidig kan forklare og gøre fortrolig for Læseren de Ejendommeligheder, eventuel Særheder, der kan hindre os i at forstaa disse henfarne Slægter og deres Oplevelser og komme dem nær. De var jo dog vore Forfædre og den Slutning kan vi kke komme uden om, at havde deres Oplevelser og deres Skæbne været anderledes, saa havde ogsaa jeg i Dag været en anden. S a a  afhængig er vi, ikke blot af vor egen Fortid, men af vore Fædres, og saa levende er Sammenhængen.

Hvis det altsaa er muligt, saa vil det være nyttigt og godt og af aandelig Værdi, at vi igen i nogen Maade faar den mistede Forbindelse med Fortiden i Stand. Det er jo slet ikke saa længe siden de levede de gamle, nogle faa Slægtled. Det er ofte let at mærke, at deres Væsen og Tankegang ikke var nær saa forskellig fra vor som vi tror. Mange Gange er det kun en Skrivers klodsede Maade at udtrykke sig paa, der hindrer os i at forstaa dem.

 

                                                                                          S Ø R E N   A L K Æ R S I G

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.