Jacob Frederich Kinch (1817-1888) var født i Vordingborg og døde i Ribe. Han tog filologisk embedseksamen og blev senere tilknyttet Ribe Katedralskole, hvor han sluttede som overlærer. Han var en aktiv foreningsmand og meget anerkendt historiker, der fik udgivet mange artikler og bøger.

Hans hovedværk er "Ribe Bys Historie og Beskrivelse", der udkom i 2 bind i 1869-1884: 1. del "Indtil Reformationen" og 2. del "Fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse. (1536-1660)". 

2. del indledes med: 

År 1869 udgav jeg „Ribe Bys Historie og Beskrivelse indtil Reformationen“. Som en Fortsættelse heraf udkommer nu samme Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse. Begge disse Begivenheder danne stærkt fremtrædende Overgange. I Katholicismens Tid spillede Alt, hvad der stod i Forbindelse med Religionen og Gudstjenesten, en saa vigtig Rolle i en By, der var Bisperesidens og Midtpunktet for hele Stiftets gejstlige Liv, at Forholdene i Byen derved fik et Hovedpræg, hvilket langtfra i den Grad blev Tilfældet efter Reformationen, da Kirken i høj Grad tabte sin ydre, mere verdslige Betydning. Det kan nok være, at denne Overgang viser sig noget stærkere for os, end den i Virkeligheden var, fordi det før Reformationen væsentlig er Byens kirkelige Forhold, for hvilke Kilderne ere bevarede, hvorimod Kilderne til Kundskab om de borgerlige Forhold først efter Kirkereformationen blive rigelige; men dette er jo ikke en Tilfældighed, men tvertimod begrundet i de virkelige Forhold. — Enevoldsmagtens Indførelse er et endnu betydningsfuldere Tidspunkt i vor Bys Historie, og det af to Grunde. Den første er, at den Selvstændighed, som Kjøbstederne indtil den Tid, om end i aftagende Mål, havde bevaret, nu ligesom med Et gik fuldstændig tabt, hvoraf snart fulgte en stor Forandring i mange Forhold. Den anden Grund, som særlig vedkommer Ribe, er den, at vor By, som i selve den Periode, der her skal behandles, vistnok stadig var gået tilbage med Hensyn til sin Betydning som Handelsstad, nu pludselig gjorde så dybt et Fald, at der ikke mere kunde være Tale om dens Gjenoprejsning, ikke egentlig paa Grund af de store Tab, som Krigen 1657—1660 umiddelbart medførte for Byen — thi de vare ikke større, end at mange andre Byer lede dem større —, men fordi de naturlige Betingelser for Byens Blomstring vare forsvundne.

Vi have med Hensyn til Skildringen af Byens offentlige og kommunale Forhold i dette Tidsrum meget rige Kilder, som især findes i Rådhus- og Stifts- Arkivet, foruden hvad der findes i Kancelliets Tegnelser og Registre og adspredt på forskjellige Steder. I Rådhus-Arkivet haves således Bytings-Protokollerne i en næsten uafbrudt Række fra 1561 af, og Rådhus-Protokollerne allerede fra Slutningen af forrige Tidsrum ligeledes temmelig uafbrudt, fremdeles Skattelisterne for 1547, og dernæst fuldstændige fra 1559 af, og Byens Regnskaber, om end med Defekter, fra 1548 af. Ved Hjælp af disse Kilder kunne de kommunale Forhold såvelsom Retsvæsenet i Byen fremstilles med større Fylde og Bestemthed, end det hidtil er sket for nogen dansk Bys Vedkommende i dette Tidsrum.

Fremstillingen vil her, ligesom ved forrige Tidsrum, blive delt i en historisk og en beskrivende Del. Ved forrige Tidsrum var den historiske Del den aldeles overvejende, fordi det kun på denne Måde forekom mig muligt at meddele de enkelte, spredte Træk, som vare bevarede til Skildring af Tiden. For nærværende Tidsrum ville Meddelelserne kunne ordnes mere efter Sagerne, så at den beskrivende Del måske vil blive den største. Det Personalhistoriske vil blive meddelt i den historiske Del.

Det Kongelige Bibliotek har scannet de to bind. Jeg har efterbehandlet disse scanninger til pæne og søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links:

1. del

2. del