Anders Simonsen fik i 1888 udgivet "Nogle Optegnelser om Andst og Gjesten Sogne i de sidste Aarhundreder". I 1974 lod "Historisk Samfund for Ribe Amt" bogen genudgive med følgende forord:
Anders Simonsen (1817-1905) var født i Gesten sogn. Forældrene var gårdmandsfolk og stammede begge fra Odense-egnen. 1838 blev han gift med Mette Jensdatter (1816-1899) fra Ravnholt, Gesten sogn, og overtog hendes fødegård. Til gården hørte 250 tdr. land, hvoraf en stor del var uopdyrket. Anders Simonsen gik straks i gang med kultivering og afvanding, ligesom han anlagde en større have ved gården. Hans aktivitet og dygtighed vakte opmærksomhed, og han fik snart tildelt offentlige hverv. I sognerådet 1856-65, i amtsrådet og landvæsenskommissær i 30 år, landstingsmand 1866-1878 og kreditforeningsrepræsentant i 25 år. Han var tidligt med i højskolebevægelsen, støttede Askov højskole i dens første tid og var i 1863 med til at oprette en højskole i Veerst. I 1874 købte Anders Simonsen »Skødebjerg« i Vorbasse sogn. Til gården hørte ca. 700 tdr. land, hvoraf en mindre del var tilplantet, 1880 udskiltes »Skødebierg Nygård«, hvortil det driftige ægtepar flyttede og gik - ikke længer unge - i gang med en ny opdyrkningsopgave. I løbet af 12 år bragte de denne opgave nær sin løsning, og navnene Mette og Anders Simonsen findes i Kongenshus mindepark. I 1894 flyttede de tibage til Ravnholt og tilbragte deres sidste år hos datteren i det gamle hjem. Anders Simonsen havde historisk interesse og skrev som ældre denne lille bog, med præsteembedets liber daticus som skriftlig kilde, i øvrigt byggende på mundtlig tradition. Optegnelserne er præget af forfatterens historiske sans og nøgterne fremstilling, hvorfor de skønnes at være af så stor lokalhistorisk værdi, at de bør genudgives. Udgivelsen er muliggjort ved tilskud fra VEJEN KOMMUNE og SPAREKASSEN SYDJYLLAND, Vejen.
Historisk Samfund for Ribe Amt.
Forfatterens egne forord til bogen lyder:
Ved enkelte Lejligheder er jeg kommet til at udtale mig om, hvorledes det har staaet til i Sognene i vore Forfædres Tid - deres Levevis - og hvilken Forskjel der kunde være blot paa Hundrede Aar, hvilket har givet Anledning til, at der er faldet Ytringer derhen, at det kunde være godt nok, der blev optegnet noget i saa Henseende for Efterslægten. En videre Betragtning herover har foranlediget mig til en Gang muligen at foretage Prøve i denne Retning. I Fjor Efteraar blev jeg fritaget for den sidste af de Forretninger, der var mig paalagte udenfor mine egne private Sysler, og det faldt mig da ind, at nu var Tiden kommen til at iværksætte det paatænkte simple lille Arbejde. En væsentlig Støtte har jeg haft i, ved Hr. Pastor Tiemroths Velvillie, at være overladt Præsteembedst Liberdaticus til Afbenyttrelse, og hvorfor jeg herved aflægger min ærbødigste Tak til ham saa vel som enhver anden, der har givet Bidrag med Oplysning om de stedlige Forhold. I hvor trykkende de nærværende Tider kunne synes at være for hver især i sin Stilling, kan man dog skjønne, at sammenligne vi dem med Fortiden, er der en stor Forskjel til det bedre i mange Maader. At fremstille dette for mine forhenværende Kommunefæller var Hensigten med disse Optegnelser, som saaledes overgives til velvillig Modtagelse.
Skjødebjerg Nygaard, i Januar 1888.
A. Simonsen
Jeg har fået tilladelse af Historisk Samfund til at scanne bogen. Den er scannet til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.