Carl Frederik Jørgensen kom til verden 15.7.1844 på Ludvigsminde skole i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn som søn af skolelæreren. Han gik i faderens fodspor og ses selv som skolelærer i mange år på Ludvigsminde skole. I 1874 fik han udgivet sin bog om det lokale degne- og skolevæsen, som han indleder med:
Forord
Paa en Tid som den nærværende, da Skolesagen staar paa Dagsordenen, ikke blot i vor Rigsdag, men ogsaa paa Landets Skolemøder, hvor man gjennem Forhandlinger søger at komme til Klarhed i denne Sag om, hvorledes man rettest bør gribe an, for at det meste og bedste Udbytte kan opnaaes, kan det have sin Interesse og Nytte at kaste Blikket tilbage, for om mulig fra Historien at finde det ledende Fingerpeg til Bestemmelse af den Vej, paa hvilken man rettest skal slaa ind. Nu er det imidlertid saa, at Almueskolens Historie for Landet i sin Helhed er saare kort, som oftest naar den kun ned til 1814, saa de Erfaringer, som herfra kunde hentes, ere temmelig begrænsede. — Undtagelsesvis er Brahetrolleborg Sogn i denne Henseende heldigere stillet, thi her har været ordnet Skolevæsenet siden 1693, og dette er fremtraadt dels i Form af Friskole og dels som tvungent Skolevæsen. Her er man rigtignok gaaet en modsat Vej af den, Nutiden anviser, idet Frisklolen var den ældste, og den afløstes af Tvangsskolen, medens Nutiden jo holder paa, at det tvungne Skolevæsen skal afløses af frie Skoler. Dog bør man vel erindre, at Forholdene den Gang og nu ere højst forskjellige for Almuebefolkningen. Jo tungere Herremandsaaget blev, des mere tabte Skolen sin Betydning, og det var størst, da Godsejeren gav sine Bønder Friheden, at Skolevæsenet fik gjennemgribende Betydning. Her er det Godsejerne, som Beboerne have at takke for deres Skoler, særlig Fr. Trolle og Ludv. Reventlow, og disse to Herremænd ville altid staa som lysende Eksempler paa, hvad Folk af deres Stand have gjort for at drage de mindre heldig stillede Samfundsklasser frem til Frihed og Oplysning.
Det var ikke min Tanke, da jeg begyndte at samle disse Efterretninger, at de skulde komme under Pressen, det var kun af privat Interesse, at jeg satte Stump til Stump, indtil der tilsidst formede sig et nogenlunde hele deraf, nu indeholde de en Del historiske Oplysninger, der kunne bidrage til at belyse Tiden og give Vink for Eftertiden, af de Grunde, tror jeg, det kan have sin Nytte, om de blive gjorte mere bekjendte.
Ikke faa Mænd skylder jeg Tak for den Beredvillighed, hvormed de ere komne mig til Hjælp med at samle Oplysninger, og navnlig have et ikke lille Antal af de Hrr. Lærere omkring i Landet med megen Imødekommenhed besvaret mine Henvendelser til dem. Særlig har Gaardejer N. Rasmussen, Søkilde, fra sine Udskrifter af Skifteprotokoller og forskjellige Arkiver givet mig ikke faa værdifulde Oplysninger, ligesom ogsaa Hans Bog: „Minder fra Brahetrolleborg og Omegn", har støttet mig meget. Pastor Bagger i Haagerup har ved velvillig at overlade mig fra Præstearkivet, hvad jeg har kunnet bruge, gjort sit til, at Indholdet er blevet mere nøjagtigt. Alle de Herrer modtage min Tak for udvist Tjenstvillighed.
Med det Ønske, at Oplysningen vedblivende maa gaa fremad og altid maa skattes højere og højere i vort kjære Fædreland, sendes denne lille Bog ud i Verden.
Ludvigsminde Skole i Juni 1874.
Forfatteren.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.